Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele Danmark for de Fremmede og at søge Trøst i den Tanke, at
den urgamle scandinaviske Nationalitet ved efterhaanden at forbinde
sig med den overlegne tydske bliver delagtig i en pangermanistisk
Verdens-Storhed. Det er kun altfor vist, at politisk Kortsyn thed
og uheldige Tidsomstændigheder have tilladt Tydskerne at øve en
ntilbørlig Indflydelse i vort Norden og navnlig i Danmark. Men
naar det fra tydsk Side læres, at vi Nordlendinger skylde
Sydgermanerne vor hele Cultur og Sædelighed, vort hele aandelige Liv
og at vi derfor samtlige ere dem Hørighed og Lydighed skyldige
til evig Tid, ingen Ret have til selvstændigt Folkeliv, og intet Haab
kunne nære om at standse Nordens fuldstændige Fortydskning, saa
glemmer man, at vi dog langtfra have modtaget vor hele aandelige
Dannelse, vort Verd som oplyste Folk, fra tydske Skolemestere.
Vor egen Oldtids Aand efterlod os allerede en Arv, som endnu
danner Grundstoffet i vor Nationalitet. CEristendommen blev
heller ikke udelukkende meddelt os fra Tydskland. I Norge var den
katholske Kirke tvertimod en Datter af den engelske og de
tydske Missionærer øvede her knn ringe Indflydelse. Vi vide, at
det nationale og politiske Fiendskab mellem Danske og Tydskere
i næsten halvandet Aarhundrede hindrede Christendommens
Indførelse i Sydscandinavien, som først blev fuldstændig omvendt og fik
en ordnet Kirkeforfatning under den dynastiske Forening med
England, ligesom en Mængde engelske Prester og Munke virkede til
at befeste det christelige Liv i Danmark. Om vi, for at see
længere frem, ubetinget kunne glæde os over den tydske
Reformation som saadan, er et Spørgsmaal, som det ikke her er Stedet
til nærmere at undersøge; en større national Selvstændighed Ved
Kirkeforbedringens Indførelse havde dog maaskee gjort Kirken mere
folkelig og givet det religiøse Liv større Styrke og Inderlighed.
— Men hvad man herom mener, saa er det vist, at den classiske
Litreatur og vest- og sydeuropæisk Kunst, Videnskabelighed og
Samfundsudvikling, hvis Indflydelse blandt os er saa kjendelig, dog
ere ikke Gaver fra Tydskland, som derimod har skaffet os et
for de oprindelige Forholde i Norden fremmedt Kastevæsen,
Feudalret, i flere Dele af Danmark Vornedslcab, et kunstigt
Administrationssystem, et vidt drevet Inquisitionsvæsen for Straffesager m.
M. foruden at Nordens Sprog ved tydsk Indflydelse har mistet
meget af sin Eiendommelighed. — Heller ikke er det ved nogen indre
Naturnødvendighed, ved afgjort aandelig Overmagt, at Tydskheden
har vundet saadan Indflydelse. Hoffernes fremmede Nationalitet og
misforstaaede Familiepolitik, de Indvandredes Misbrug af
Gjeste-retten, de nordiske Folks indre Splittelse og Fiendskab,
Tidsalderens Mangel paa klar Erkjendelse af Nationalitetens Betydning,
Mangelen af Offentlighed i det borgerlige Liv medvirkede
væsentligt til dette uheldige Resultat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
