Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dant Embede, Hvis Oprettelse altsaa med Sikkerhed kan imødesees
i den nærmeste Fremtid. Lector theol. Dr. Caspari er bleveii
udnævnt til Professor. Prof. med. emeritus Sørensen, Prof. i
Physik Langberg og botanisk Gartner Siebke ere afgaaede ved
Døden. — Stipendiat i Botanik Norman er fr&traadt denne
Stilling.
Ifølge Universitétets Aarsberetning for 1856 var Antallet ki
Studenter, som i forrige Aar dyrkede Troesvidenskab 120,
Retsvidenskab 150 (foruden 5 Prælim in arister) Lægevidenskab 69, de
lærde Sprog 42, Bjergv. 8; til Reallærerprøven læste omtrent 14,
tils. 594. Embedsprøve aflagdes i Aarets Løb af 17 Theologer,
30 Retsstuderende, 11 Læger, 1 Phijolog og 2 Realstudenter; altsaa
afgaaede 61. Ved Examen artium i Sommer tilkom 86.
Immatriculeringen af disse unge Studenter foregik paa
Universitetets Stiftelsesdag den 2den Sept. En stor Del af
Storthin-gets Medlemmer hædrede Høitideligheden med sin Nærværelse.
Efter at et Chor havde afsunget Welhavens Studenter-Sang, besteg
Prof. Welhaven Talerstolen og hilsede i Lærernes Navn de Unge
med følgende Ord:
„Unge Videnskabsdyrkere !tt
Kun en Hilsen, nogle Ord til Velkomst, vil jeg udtale, inden jeg,
paa Universitetets Vegne, modtager Eders Löfte og meddeler Eder de
akademiske Borgerbreve.
Jég vil ei dvælé ved Eders Sinds alvorlige Foraætter og ved de
kjerlige "Paamindelser, I medbringe fra Hjemmet, fra Slægt og Venner»
Alt dette fornyer sig visselig hos Eder i denne Stund, og jeg tör troe,
at det i Stilhed lægger sin Kraft og Vægt til min Hilsen, illen
Anledningen synes mig nærmest at kræve en Velkomsthilsen; thi jeg
betrag»-ter Eder som en Skare, der paa en lang Reisefærd er henvandret til
en höitidelig Hal, og staaer nu ved Fortalet og læser dets Indskrift.
Jeg er da en Tempeltjerier, der moder Eder ved Indgangen, og
forklarer dens Betydning.
Se, den videnskabelige Höiskole hviler paa klassisk Grund og har
antike Hovedlinier, og saaledes vil det vare ved, saa længe dens Plan
og Öiemed ei væsentlig forandres. Men dog er den ei Gjenlagelseu af
de græske Sutdiehaller, af Akademiet eller Lyceet. En Nydannelse er
kjendelig her og et middelaldersk Ord er indskrevet paa det antike
Marmor. „Universilas" er Udtrykket for en Modsætning, der var
ukjendt i den klassiske Oldtid: paa den ene Side Klosterskolens studia
particularia, den hellige Doktrin, og paa den anden universitas
litera*-rum, Indbegrebet af alle de Kundskaber, som Fornuftlivets og
Almenvellets Udvikling medförer. Men dermed betegner ogsaa dette Ord en
Magt, som i dunkle, forvirrede Tider arbeidede for den Aandsfrihed,
der skulde bekæmpe Modsætningens Tvang, og som under al
Mistydning af sit Forbillede, den klassiske Videnskabelighed, dog fremholdt
det for Slægterne, og sögte at give det ny Anvendelse i det
guddommelige Sandhedsrige. Ja, fra Morgenskjeret, der dæmrede ind i
Bolog-nas og Paris’s Horesale, fremsteg efterhaaoden det Dagslys, som Unit-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
