Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
versitétfet no skal samle og gjengive, en Aandelighed, der under
Er-kjendelsernes voxende Rigdom fastholder den klassiske
Menneskedannelses Idealitet, og indordner den i christelig Livsopfatning.
I ere hidkomne fra Skolen, fra et Stadium, hvor det især gjelder
at lære den Kunst at modtage Bélæring og pröve Beskaffenheden af
sin Studere-Evne i Forbindelse med det individuelle Kald; thi
Betingelsen for al Dygtighed og Selvstændighed er dette, at Enhvers
eiendommelige Virksomhedsdrift finder sin ret(e Gjenstand, da ellers et
Livs Arbeide og Travlhed bliver forfeilet. Men ved Universitetet skal
det individuelle Kald sees og tilegnes i Helhedens Aand.
Denne Fordrings Vanskelighed synes i vor Tid mærkelig foröget;
Öii hvor vidt sprede sig nu Kundskabernes Grene og hvor mægtig er
Væxten i enhver af dem! Hvor höilig fornödent synes det nu for
Individet at finde sin særegne Plads i de stærkt bevægede, udviklede
Menneskeforholde! Og dog, jo mere de videnskabelige Erfaringer stille
sig ud fra hverandre og mangfoldiggjöres, des mere henvise de til
store dybtgribende Forbindelser, og före Tanken atter til den
Fælles-grund, hvorfra det menneskelige Fornuftliv anende gik ud paa de mange
Forskningens Veie. Derfor skal Universitetets Encyklopædi stedse lede
Eder fra Spredningen og Sdndtfngen til Anskuelse af det Enhedsliv,
der besjeler og forklarer al Virkelighed, og fof hvilket ikke
Natur-mangfoldigheden, men Selvbevidsthedens indre Væsen er det samlende
Speil. Medens da den akademiske Undervisning vil hos Enhver af
Eder udvikle det særegne Sjelsanlæg, indförer den feder i Kredsen,
hvor Fornemmelsen af Alnaturens Idé skal gjennemtrænge Ledene,
Menneskedannelsens hellige Kreds, der i Verden bevarer det
overver-denske Aansdriges Indstiftelse. For Eder alle, udeii Undtagelse, stiller
sig hin Fordring; den gjelder her med fuld Betydning, om end ingen
•f Eder skal söge Navn og Stemmeret i Forskernes Samfund. Naar I
træde over fra den videnskabelige Disciplin til Tjeneste under Staten«
praktiske Formaal, skal Enhedstanken fölge Eder ud i Mængden. I
skal kjendes som de rette Folkeledere derpaa, at I forstaa Grundloven for
Eders Virksomhed, og altid holde Gjerningen i Gjenskin af Idealet.
Eders rette Plads i det mangfoldige medborgerlige Selskab finde I först
da, naar I saaledes opretholde dets Grundtanke, som er uadskillelig
fra Videnskabens, og som til et talende Vidnesbyrd skal fremtræde i
Eders personlige Liv.
Og her vender Forestillingen 6ig uvilkaarlig til det betydningsfulde
Afsnit i Kulturens Historie, den klassiske Oldtid, da Samfundsmurene
reistes af Apoll og heskyttedes af Athene. Thi deri fornemmelig
be-staaer denne Kulturs Herlighed og Magt, at dens Kræfter samlede sig
»aa harmonisk, at et uudsletteligt Billede af Menneskelivets Idealitet
kunde dannes derved. Den höieste Musekunst, Indbegrebet af al Viden
og Kunnen, sattes da i det menneskelige Levnets skjont og helt
udformede Kunstverk. Til det rette Borgerværd, til den höieste Dygtighed
i Statstjenesten gik Banen gjennem hin harmoniske Aandsdannelse, og
fordi denne Fuldkommenhed afpræges i alle klassiske Verker, derfor
blev de Mönsterverker. I Kulturlivets store vexlende Sammenspil, som
Menneskeaanden digter, er den antike Samklang indlagt som et Thema,
der altid vender tilbage med Fornyelse af en Grundtanke og med
Betoning til fortsatte Udviklinger. Derfor henviser Universitetet til den
klassiske Oldtid; tager dette Forbillede til Afvendelse af den Fare, at
det höieste Menneskeliv bliver Stykkeverk, og fremholder det antike
Mönster mod al den Aandsdannelse, som falder udenfor Personligheden.
Intet Fremskridt, ingen nyerhvervet Sum af Erkjendelser, kan
ophæve den Anskuelse, der i Oldtide? betegnede Videnskaberne som li-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
