Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hökret sin Sjæl i Timeligheden, vil af og til haVe havt
saa-danne Uendelighedens Öieblikke, eller idetmindste kunne
erindre dem fra sin Barndom. Man begynder som et blot
Naturprodukt og selv længe efter at Bevidstheden har slaaet
sin förste Zikzak, föler Barnet sig dog biot som et Led i
Naturen; det boltrer og fryder sig med den, det sörger og
ængstes med den. Men med hvor stor Taknemmelighed end
det modne Menneske tænker paa, at han allerede som Barn
af Instinct begyndte Veden til’ sit Maal, at indtage dette
store Alt, der vælter sig ind paa ham og af hvis Skjöd han
er fremgaaet, sot* Eienflöm i sin Bäriétethed, saa tænker
han sig dog atter og atter med hellig Ærefrygt ind i dette
store ubevidsté Liv, frverg*ög UendeHgfreden griber ham.
I förste Moment, af et saadant öieblik er det vel., som om
Menneskelivets travle Færden med al dets fortvivlede Sögen
og al dets illusoriske Finden, som om Naturens stille, men
Vældige Systen med sin rædselsfulde Sftnrnhed skulde knuse
ham, og Mange tage vel Feil og åffinde sig røed en
sentimental Taare og et fljertegisp for desto hurtigere at frelse
sig ind i den Tarvelighed, hvori han er Herre, men
for-staaer han sin Moders Stemme vel, da indtræder strax i
næste Moment denne tause, hvilefulde Hengivelsens Andagt
<odi Sto, der vel km lade Sjæien eöge tforgjævs« hete
Bori-fconten rondt, oro den %’kfe i dens yderste T&ager kmde finée
•sfo Maal da klippe Sterren över, 1 men «om bgsajt f&Wfr
Sjælen tilbage til eig eelv og giver den Höd ogPatning til
at hvile paa sig selv. Sjælen staaer i *aadat)fleÖiefeHkke
som en Skypbmpe og seger hele ’tUttmshem L*v öp i i4g,
og vel kam ilet da hænde «igl, at en aff-‘det* dybeste Tanker
trækkes eaa höit <yp, Ät den tøsnes ftra sin dunkle fordbmML
og med Begeistringens Kraft slynges ud over Jorden. Men
vel hænder det sig <da og , at en saadate Tanke bringes freÄ
i en Form, hvori Slægten* der ikke er beieptøtret, ikke
for-staaer den, ogvel hænder det sig da endnu oftere * at
ten, der maa gaae Trivialitétefls kunge men sikki» Vei fo*
at i»oéne «ift Bevidsthed, slelt ikke er ifltaäd til at ttiodfcage,
hvad Geniet, der foifctawer at springe, allerede har indhentet
og bragt- til den* Men meden* *iu Aarttxsinder gaae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
