Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hen* iwkfcö Sbagten faaér Bnig for denne Tanke, indtilée»
adtsaa^kan taéde legemhggjort ind i Historiert, flagre« den
som en hviskende G-aade over vore Hoveder* foruroligende
’ Alle, skjondt deiB «,ltid ikubbes tilside^ lakkende AHe, skjtodt
den altid alvis«?. Gives der dog vistnok logen, som ikke
c*r séandset ved det Udsagn: »Gg jeg vil straffe Fædrenes
Mta&erninger j*A Béroeae y paa dom i fjierde Led», og
be-tjenkt og anet* hvad dog dstte vilde sige, men gives der
dog^ paa den ’ anden Såde heller ikke Nogen, som ieke er
lusket fra den, naar haa begyndte at expJicere den, thi ban
snae, at den’ indeholdt Forfærdelsen i sig, fersaavidt
For-f«rdelse, som den vilde bringe en saadan Gjaoring i de
Stoffer, der stadde bringes saihinen med den, at Skaalen lettelig
väée spraengesk Derfor tage ti dette kidtiL
videi?e<foråænge*-Hg, og det er meget fornuftigt at bruge det til Brandsignal,
SiOm, kvis det laa, ubrugt, sehr vilde gjöre? Ifedebrand.
Kaster man 5&riigt o»g iige#renit et aMelefl iimiddölbart
Bkk paa denne Soitiriig uden at fæste nogensembelst Befle*
xhhl dertil * da. g|ör den vistnokei oftföreaide Indtryk paa
Enhveor. Det er utaaleiigt Jer ver Retfærdighedsfølelse, at
vi skmUe todde ior voreFædres Misgrjteminger,, hvori vi ingen
skyld knnne have ,. at den lifödte SJægt, der staanver saa
ubevidst ved vet L»nd* at vi ikke engang konne spörge den, om
den vil vækkes til Lwet eller ikke, skijlde belæsses med vore»
Fefrbrydelser, ja denne medstræbende Frelse bliter tilsidst
salt vekktom, at den ovevstijger Sjælens Spændkraft og spritt-*
ger ligeerøer i si» oomaske Modsætning, naar man tænker sig
Jordens sidste alkom træUenåe onder en saadan Sky låvægt,
at selv Englene ikke vilde være istaad tä at bære den; at
Enden skulde være,. ut Syndens Som voxte saa stor, fordi
den sparedes op til Börnene, at den qvalte Livet; thi det
§erde Led er Ja kan en Tilfældighed, som den srtærkt
sam-meapinte Conovettan gjör mødvændig* Og dog er det et
god-deminetigt Udsagn, der med en saa malmfast, kjeraefyldt
Klang kar anslaaet Höretierve»* at denne atter og atter
zifctrer i dem samme Bevægelse og tegner det gamle Billede
paa Erindringen ; man glemmer dea ikke. Og stäler man
sig au videnskabeligt og overser den, det vit eige, lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
