Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele Væv derved kun bliver et anatomisk interessant Lig
uden Skj önhedens Livsvarme. Som utallige moderne Poeter
er det ikke nok, at han selv ingen Ideer har, men han kan
ikke engang föde dem, han laaner fra Omverdenen; han kan
ikke lade et Grundbevægende folde sig organisk ud i en
Cyclus af Personer, der med deres inbyrdes Conflict kommer
til at danne Ideens synlige Legeme, dertil er hans Sjæl ikké
taus nok. Hari nöies med at rapse en heel Deel ydre
Begivenheder sammen, som han dä knytter til hinanden efter
visse mechaniske Regler, og saa lader han Verserne sörge for
Resten. Hovedtraaden i dette Stykke er en Elskovshandel
mellem Cordelia og Edgar. Midt i en Replik lader Tate,
thi af sig selv kunde da ikke engang en gal Mand före et
saadant Raisonnementf, pludselig Lear gjöre den Opdagelse,
at hun, en Kongedatter, har nedværdiget sig til at forelske
sig i en simpel Adelsmand og efterat have faået dette
Klarsyn paa Tingene forbander og forskyder han hende. Meri
dermed er de Elskendes Ulykke ingenlunde færdig,
Forfatteren veed endnu at före mange1 interessante Omstændigheder
til. Der udspinder sig nemlig mellem de Elskende en heel
Deel af disse subtile Elskovsbetænkeligheder fra den franske
Tragödie med de deraf fölgende Betænkelighedernes söde
Op-lösning, saa at Stykkets Indhold trods Tates bedre Villie
er blevet det, at naar to uskyldige Mennesker elske hinanden
saadan rigtigt tilbunds, saa kan der komme, hvad der vil i
Efter mange bittre Smerter 1
Blive de dog gift tilsjdst.
Elskov er overhovedet Tates Liebhaveri. Ligesom hos
Shakespeare forelsker baade Goneril og Regan sig i Edmund, men
Tate vil ikke have Udseende af at höre til den Slags Poeter,
der gjöre Sligt blot for at sætte den jåre Mechanisme i
Bftvægelse,- han vil suge Honning af Alt ©g som en stor
Sjælemaler aabenbare os Hjerternes ionlige Raad. Naar
derfor Tæppet gaaer op til fjerde Act, seer man Regan och
Edmund sidde »i en forelsket Stilling i en Grotte 1 en Lund*
lyttende efter Musik» eg nu anslaaes paa begge Sider de
meest smeltende Strenge. Skade kun, at dette Elskerpar
taler netop paa samme Maade som Edgar og Cordelia! For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
