Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa ham, da glæder man sig ad at gjöre den Bemærkning,
ät vi her have den Tragödie, hvori Hovedpersonen ikke er
handlende, men lidende, hvilket trods sin Facticitet dog i’
Forhold till det, det kommer an paa, aldrig kan opnaae
anden Sandhed, end naar en vis Geograph pludselig faaer
det Indfald at fortælle om Botany-Bay, at den har
Caffe-huse og Billarder. Man skulle efter en saadan Bemærkning
troe, at denne By væsentlig kun var et nhyre Caffehus og
om Lear er det da ogsaa vist, at man tægker sig ham som
den personificerede Lidelse. Af de tre Döttre forestiller man
sig nu Goneril og Regatn som den blotte og bare Ondskab
og Utaknemmelighed, der uden Spor af Berettigelse kaste
sig som graadige Ravne over deres gamle Fader, og.Cordelia
som den aldeles pletfrie Sjæleskj0nhed’ og Uskyldighed, som
en Perle, der kastes bort uden anden Grund end den, at
man ikke kjender dens Værd. Digtningens Thema bliver nu:
Börns Utaknemmelighed mod Forældre og
Hverdagsbevidst-heden, i særdeleshed den dannede, dvæler med en vis
Behagelighed ved denne Forestilling og föler sig uendelig rört
ved den Erkjendelse, at det Gode og Uskyldige saa ofte i
denne syndige og bornerte Verden maa lide og miskjendes
af dét Onde; Noget man kjender saa godt som sit eget Liv.
Men Hegel har været ærlig; da han har denne Forestilling
om Stykkets Personer og dets deraf fölgende indre Bygning,
nægter han det ligefrem al poetisk Indhold og fra hans
Standpunkt har han ogsaa Ret. Det er nemlig ikke nok, at denne
Forestilling betager de enkelte Figurer deres pathetiske
Indhold, deres digteriske Legemlighed, men i en Digtning som
Kong Lear, hvor Individerne bestandig kun handle ud af
deres Menneskelighed, forstyrrer man derved ogsaa Stykkets
kunstneriske Construction og quæler dets Indhold,
Handlingens Ide. Et Drama kan nemlig interessere paa en dobbelt
Maade: deels ved den plastiske Rundhed og uafhængige
Hvilen paa sig selv, der forsmaaer enhver Stötte fra episke
Omgivelser, ved den Livlighed og menneskelige Fylde,
hvormed Figurerne staae som bestemte Charakterer ved Siden
af hinanden, hvor man da let glemmer, at
Sammenholds-punktet er taget lidt overfladisk, saa at ikke alle Nervefar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
