Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bindeiser ligge klare, som f. Ex. i Göthes Egmont; deeta
yeed den Stemningens Sundhed ög Frugtbarhed, hvormed
Stykkets Ide er födt, og den Energi, hvormed Grundtanken
i Handlingens forskjellige Led er sat ud i sine dialectiské
Momenter, hvor man da ogsaa finder sig i, at de Enkelt«
Figurer have noget Abstract og Marionetagtigt ved sig« Men
i en Digtning som Kong Lear, hvor begge disse Dramaets
Momenter ere gaaede saa fuldendt sammen som vel over^
hovedet i nogen Digtning, kan man ikke forstyrre det ene
uden ogsaa at forstyrre det andet. Der bliver slet Intet
tilbage.
Forestiller man sig nu Goneril og Regan som den
personificerede Utaknemmelighed og synes man at föle — thi
vi vide ikke altid, hvad vi gjöre —, at de uden mindste
Berettigelse handle saaledes, som de handle, ud af deres
egen indre Ondskab, da maa de ftieblikkeligen, hvis de endnu
skulle have Liv for Phantasien, omforme sig i
Drageskikkelser, der ere slupne Naturen af Hænderne i et uagtsomt
öieblik, thi Mennesker ere de ikke mere. I menneskelig
Skikkelse ere de uden Individualitet, uden Liv, kun Billeder
paa abstracte Begreber, Billeder, der bevæges ved Snore.
Det absolut Oude, der ikke paa nogen Side hænger sammen
med det Gode, der ikke har en eneste Dör, hvorigjennem
Naaden kan slippe ind, det i og for sig selv, blanke og
bare Onde er et dödt Abstractum, der kun er til som
Begreb. Skal det træde ind i Tilværelsens Virkelighed, da
kan det kun skee ved en Lidenskab, men i samme Öieblik
er Braadden ogsaa brudt. Thi Lidenskab er kun en Form,
dens Indhold, det, at den bliver den eller den Lidenskab,
modtager den udenfra, fra de historiske Omgivelser og den
Opdragelse, hvorunder Livet begyndes og udvikles Hvor
der altsaa er Lidenskab ligegyldigt af hvilket Indhold —,
er der en naturlig Grund, men hvor der er naturlig Grund,
er ogsaa en naturlig Berettigelse. Dette frelser naturligvis
ikke et Menneske for Criminaldomstole®, der blot seer den
enkelte Handling i 6in ofte aldeles nsande Facticitet og
ikke kan og ikke bör see den anderledes; endnu mindre
frelser det for den moralske Domstot, thi den har opstillet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
