Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagt, ingenlunde en Frugt af hans dybe Faderskjærlighed,
men derimod af den meest raffinerede Cynisrae, man kan
tænke sig* vel at mærke: en Cynisme, der phantastisk har
sprunget hele Virkeligheden over og nu svaier for alle
Tilfældighedens Vinde. Forfængeligheden kommer endnu mere
slaaende tilsyne i det, der foranlediger Bruddet mellem Lear
og hans to Döttre; Talen er her om, hvor stort et Fölge
han maa holde.
Men af en saadan Fader — saadanne Döttre, thi saa
er det sat af Naturen, at Börnene ikke blive det,
Forældrene blot ville, men blot det, de gjöre dem til. Hvad Lear
i Phantasien har tænkt og villet, kommer derfor kun i en
meget ringe Grad Sagen ved, thi Bevægelsen er bestandig
kun fingeret; det kommer an paa, livad hans Gjerningér i
deres Sandhed og Virkelighed have Været. Den ene Slægt
afloder og opdrager nemlig ikke den anden efter visse til—
reflecterede Levesætninger, men udaf sin indrp Naturs
nöd-vendige Medför; overhovedet kan et Menneske, selv om han
er overbevist om sine Grundsætningers Rigtighed, ikke være
sikker paa, at han ikke idetnrindste til en vis Grad forfeiler
dem i Udförelsen, hvorimod det, han foretager sig uvilkaarligt
udaf det hele ubevidste Grundlag for hans Liv, altid skeer
nied samme Sikkerhed, som Bien bygger sin Celle. Og ved
Opdragelsen er det dette Uvilkaarlige ved Personligheden,
der virker afgjörende, og hvor man seer en Flok sunde,
livlige Börnenaturer, der synes bestemte til engang til at tage
Fat paa Livet med Freidighed og Dyd, der föler man
uvil-kaarligt en vis Respect og Kjærlighed til Forældrene, der
vilde holde Staijd mod enhver som helst Klaffer, hvorimod
man nödvendigt fatter en vis Mistanke til Forældre, der
opdrager lutter sygelig og aandeligt vantrevne Börn om dem,
navnlig naar de saa have Munden fuld af
Opdragelsesrefle-xioner. Börnene ere altid de bedste Bevis for Forældrenes
Liv, thi selv det skjulteste, det meest Tildækkede i
Forældrenes Liv, deres Dygder og Laster; Alt gaaer paa en éller
anden Maade igjen i Börnene og straffer eller belönner sig
paa dem. Men hvad har nu Lear budt sine Börn? Sit store,
fulde Hjerte med dets höie, man kunde sige, kongelige Hu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
