Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
have gjort sig idetmindste til en vis Grad virkeligt, der er
det Usande ikke latterligt, men ondt. Finder Phantasien
ikke sin sande Opgave og udarbeider den ikke denne
idet-mindste efter bedste Evne, men fortsætter*Selvdigtningen sig,
da indtræder absolut Et af To. Enten quæles alt
Personligt i ham, Levelysten og den egentlige Livsglæde svinder
hen, misfornöiet i alle Virkelighedens Forhold og aldeles
udygtig til at have Noget at gjöre med Existentsen famler
han charakteflös og sentimental om i Phantaseringens
qoalme Atmosphære, indtil han endelig-forsvinder; eller
ogsaa, hvis han som Lear er meget energisk, bliver han
forfængelig. Istedetfor at lade sit Livs Formaal födes ud af
Livet selv, og da med Instinctets Selvtillid arbeide hen imod
det, sætter han det vilkaarligt og phantastisk, men
istedetfor som i förste Tilfælde at lade sig nöie med Phantasien
og vellystigt mæske sig i den, saa arbeider han nu virkeligt
ben mod Maalet, thi han har Energi, men han indseer ikke,
at det, han gjör, er Et i Phantasien, men et ganske Andet
i Virkeligheden, og Forfængeligheden kommer nu frem deri,
at han forlanger sig behandlet af Virkeligheden, som om
han var lig med $in egen Selvdigtning. En saadan Mand
er nu. ypperligt skikket saavel for Comödien som tor
Tra-gödien, thi hans Handlinger avle ud af sig en Fremtid for
Hmm efter deres egen Natur og denne indhenter ham engang
som en comisk eller tragisk Nemesis. Lear er nu i höi
Grad* forfængelig; man mærker det strax paa noget vist
Huult eg Pompöst i hans allerförste Optræden, noget
Ceremoniöst og paataget Höitideligt, der altid antyder denne
Feil. Hver Mand i hele hans Kongerige veed, hvad der
skal foregaae og at det egentlig allerede er skeet, men
ikke-destomindre lader Lear, som om han aabenbarede en
Hemmelighed > hvorover Alle skulle forbauses. Man mærker saa
tydeligt, at Lear har udmalet sig denne Scene over
hundrede Gange t>g nydt sig selv i den fra först til sidst;
derfor bliver han saa confus, saa aldeles ude af sig selv, da
der ind^löber en Feil i Ceremonien ved at Cordelia svarer:
Intet! Denne hele Act, hvor han nedlægger Kronen og deler
Riget mellem sine Döttre, er, som det allerede tidligere blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
