Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilgrunde, fordi der er naget Usandt i hans eget Liv, der i
Tidernes Löb möder ham udenfra som det Onde: hans Börn
ere hans Straf. Og Bornenes Liv svinde hen, fordi deres
Existentsopgave var at frelse deres Fader, ikke at straffe
ham. Staae Börn til Ansvar for Forældrenes Misgjerninger,
saa er det naturligvis ogsaa i deres Magt at rense dem. Om
denne Grundsituation imidlertid ligger klart fremme i förste
Scene eller om man virkelig behöver Hjælpetropper fra det
övrige Stykke for at faae den Fat, er ikke let at afgjöre.
Erfaringen har rigtignok vist, at næsten alle Læsere af Kong
Lear have taget Anstöd af denne Scene, men jeg troer
vistnok, at det er tilfældigt og at det maaskee har sin
dybere Grund i, at hele Stykket ved den mindste Omtanke
har forvirret sig for dem. Shakespeare reflecterer aldrig
over sine Charakterer; træffer man en Bemærkning om en
Figur i et Stykke i en anden Figurs Mund, da er den altid
gjort fra hans — om jeg saa maa sige — bornerte
Standpunkt. Men nu er man fra andre Digtere vænnet til at faae
en Forbemærkning om det, der skal foregaae, at orienteres
saa sagtelig ind i det, og derfor har man Ondt ved at komme
med hos Shakespeare, der begynder Handlingen strax fra
den förste Replik. Hans Charakterer træde ikke lidt efter
lidt frem, som Taagen svinder, de staae der strax og hans
Dramer trænge derfor enten til blot at sees fra Scenen eller
ogsaa til at læses med en Indledning, en Udvikling af, hvad
der ’sees strax og hvorledes dette er blevet saaledes. Men
en saadan Charakterernes Forhistorie forekommer mig
ingenlunde— fra Digterens side — at være nödvendigere ved Kong
Lear end f. Ex. ved Macbeth og Othello, hvor man
dog ikke har taget noget Anstöd. I ethvert Tilfælde er det
underligt, at man kan være kommen i Yilderede med
Cor-delia og den Andeel, hun har i Situationen mellem Lear o^
hans Döttre, thi den synes mig at ligge klar i hendes förste
Replikker. Cordelia er nemlig meget yngre end hendes to
Söstre, ikke fordi hun staaer sidst paa Personlisten, heller
ikke fordi de ere gifte, hun ikke> men man kan strax föle,
at Digteren har tænkt sig hende meget ung. Det er noget
Stærkt og Udrundet, noget Storslaaet, jeg kunde sige næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
