Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livet, men at iagttage det. Men han sad ikke taus og
speidende mellem Mennesker. I yngre Aar havde han ’
Morskab af at politisere for Menigmand og blev "paa Mor. t. s. sät
Postdagene consuleret som et Stats -Lexicona, da han og 199,
nemlig, efter en Paamindelse ved sin Afgang fra Skolen,
ikke glemte flittig at læse Aviserne*). Uden Drift til at
före Ordet i Selskaber, holdt han i alt Fald ikke sine scheib« s. 99
Bemærkninger tilbage, tog selv gjerne Deel i en livlig -100’
Dispyt, men förte den hellere med Skjemt end med
Heftighed. Den Skjemtetone, vi kjende fra hans comiske
Skrifter, finde vi — endnu i de senere Aar - igjen
f. Ex. i hans Samtale med Bonden, for hvem han
oversatte et akademisk Magisterdiplom (Slutn. af Ep. 29),
eller i hans Svar til dem, der holdt sig op over, at han
var bleven Baron (Beg. af Ep. 176), i hans Dispyt med
en Hollænder om fremmede Ord (Ep. ") o. s. v. Naar
han gengiver sine Samtaler om theologiske Emner (f. Ex.
Levn. S. 1"—17B, Ep. 26. 28), er det hans alvorlige
Skrifter, vi mindes om.
Först i sin Alderdom maatte han for Svageligheds
og Særheds Skyld före et Eneboerliv, især om Vinteren,
da han "som Nordmandu var meer end almindelig kuld- ep. 319.
skjær. Men Studerekammeret havde altid været ham
det kjæreste Opholdssted, Arbeidet hans daglige
Fornö-denhed og tillige hans Tröst under Sygdom, Modgang
og Ængstelser. Han læste Böger i alle Slags Viden- l. s. 20«.
skaber ("undtagen medicinske ogmathematiske44)- Over
at læse glemte han ikke at meditere, at "tale med sig l. s. rø.
Hvorvidt det, som Holberg antager (Mor. T. S. 357), har været
Hensigten med denne Paamindelse, at anvise til med ringe
Ulei-lighed at "erhverve Anseelse af Lærdom44, skal vanskelig kunne
afgjöres. Men naar man betænker Indhold og Retning af den
Tids lærde Skoledannelse og seer Holberg bryde sin Bane med
historiske og statistiske Studier over det nyere Europa, kan man
ikke miskjendé de gode Fölger af, at han "tog ndie iagt sin
Lærers Formaning44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>