Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selv", og fyldte ikke Hovedet med fremmede Tanker,
Mor. t. s. 6i, "ligesom man kan opfylde sit Huus med saa mange
jfr. Ep. 3. (3J ©stel*, at man selv ikke faaer Rum til at vende sig6*;
jfr. Ep. 844. der var ogsaa gjerne et eller andet Fag, han samlede
sig om, som Hovedfag. "Först laae han nedgravet i
Historie og Moralphilosophi, derefter slog han sig til at
studere i gamle Love, siden til Poesi, hvorefter han igjen
forföiede sig til det forrige." Deraf den Fylde af
Kundskab, som möder os i alle hans Skrifter, selv under Form
af overgivne Indfald eller lystige Historier. Indtog og
Opkog vare ham imod, saavelsom de Lærdes
Vidtlöftig-heder. Derimod læste han Kildeskrifterne: saaledes paa
sine gamle Dage Snorro paa Islandsk, et Studium, han
jfr. Mor. t. tidligere havde sammenlignet med at gnave paa
Skind-s*826# pjalter; i Geographi helst enkelte Beskrivelser
ogReise-beretninger, da * man ikke kan have nogen p&alidelig
Ep. ais. Universal-Geographi, medmindre Jerusalems Skomager
engang kommer i Rolighed og skriver et saadant Værk
— om han ikke, som troligt er, alene haver reist paa
Theologien. Med de franske Forfattere af den nye Skole
(Fritænkeren Bayle’s Dictionnaire o. s. v.) var Holberg
fra Ungdom af velbekjendt; uden at han slog sig til Ro
med deres Sætninger, som han tvertimod ofte angriber,
fremkaldte de en aandelig Gjæring hos ham og vænnede
ham til at tvivle og undersöge. Det var ogsaa i Oxford
og Paris, han itide fik Smag for, hvad der hörer til en
god Fremstilling. "Hvis jeg haver nogen Meriter udi
l. s. 289. Studeringer," siger han, "da bestaaer det derudi, at jeg
har sögt at curere Folkes gemene og pedantiske Smag.
Thi saasom jeg itide kom til at studere ved de fransk^
og engelske Academier, lærte jeg ikke saameget at skrive
lærdt, som net at exprimere min Mening." Hans
Forbilleder vare de gamle græske og latinske Classikere,
som han flittig læste indtil sin Alderdom og, efter
Beskaffenheden af hans Citater at dömme, tildeels har
om Homer jfr. kunnet udenad (Homer og O vid, Plautus, < Petronius, Ju-
Ep. 75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
