Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rettet netop Poesi til Digtekunst. Han havde kon brugt s«t. i, sintn.
de fremmede Ord, fordi de efter Omstændighederne kom
af sig selv, ikke för at pynte sit Udtryk. Thi ligesom
hans Tanker faldt saa klart og ligefrem, at selv den
Enfoldigste kunde fölge dem, saaledes sögte han ogsaa
at sætte dem i Ord. I stilistisk Henseende har
overhoved Holbergs Sprog al den Jevnhed og Naturlighed,
som pleier at udmærke Talesproget fremfor Skriftsproget,
og som hörer til Egenhederne ved den danske
Sprogtone ; thi "hvad som udi eet Sprog er en Ziirlighed, er Fort. tu o▼««
udi et andet en Vanheld; hvad som i Tydsk er maje- ftf n^odun,
stætisk, bliver udi Dansk unaturligt og höitravende."
Han udtaler ofte sin "Væmmelse ved alt det, som er affec- ep. 847.
teret og ligesom sat paa Stylter46. Dette tog han ogsaa
til Skive allerede for sit förste Digterværk.
At han igrunden havde "Beqvemhed" til det Tragiske,
var han selv ikke utilböielig til at troe, og det var flere
Samtidiges Mening; men de sluttede fra de höitravende
Scener i Melampe, hvor han halvt parodierer det, og
fra hans Metamorphoses, som gjör et lignende Indtryk.
Vi see her Grændsen for Holbergs Kald og Gaver. Han
önskede, hvad han oftere udtaler, "at böde paa visse Fort. ur
kia«-Ting in litteris, som os fattedes, og hvis Mangel har været
os bebreidet af fremmede Nationer". Da han fandt, at o. •. ▼.
vi havde kun "mavre og confuse Kröniker" og meest l. s. 290 og
om Krigssager, lagde han Vind paa at skrive sitFædre- 388,
lands Historie og Statistik, sin Födebyes Beskrivelse,
Kirkehistorien og de övrige historiske Skrifter; da "det L. s. 290.
moralske Studium ligetil den Tid laae som begravet her
i Norden", sögte han "at moralisere paa alle brugelige
Maader" (s. o.); da der "fattedes os retskafne
Oversættelser af græske og latinske Autores", viste han Veien
ved en omhyggelig udfört Oversættelse af Herodian.
Navnlig som Digter vilde han "give nogle Pröver i helles L. s. 248, Fort.
lettresu, for at afhjælpe den paaankede Mangel i denne tu
Heltindeh-Green af Litteraturen. Men uagtet de Franske og En-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
