Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selvfølgelig i flere Henseender har maattet undergaa,
hvorved det har vundet paa nogle Maader, hvad det har
tabt paa andre, — hvorledes vi dog endnu saa aldeles
staa paa dets gamle Rod.
Hvad der, med Hensyn tilForstaaelsen, her behöver
nærmere at forklares, er kun lidet. SKARf>A er et
Mandsnavn (i Nominativ SKARJ>I) styret af det foranstaaende
Forholdsord, naturligvis i vort Oldsprog med samme
Nöd-vendighed, som forbyder at forvexle f. Ex. Brutum og
Brutus. Bogstavet er mulig indhugget saaledes, at det
i og for sig kunde læses som U, men Navnet Skarde,
skjönt ej almindeligt, er dog vel bekjendt som et
gammelt nordisk Navn, og er ganske vist netop bevaret i det
slesvigske Stedsnavn Skardeböl i Enge Sogn og i
"Skarfca-borga i England (nord for York, vistnok det nærværende
Scarborough). Dette Sted omtales 50 Aar för Kong Svens
Toge, og kan derfor ej ret vel hidröre fra Indskriftens
Skarde, men derimod kan denne og den "Vikingr Skar&i44,
der nævnes i Anledning af Jomsvikingeslaget i Norge, være
en og samme Mand. (Klin er det at bemærke,, at den
Handling, der foranlediger, at han nævnes i nogle Kilder,
tillægges i andre en anden; — dog maa det synes
sikkert, at en Mand, der hed Skarde, var tilstæde der).
HIMj>IKI, der bruges som nærinere Betegnelse om
Skarde, lader ved förste Öjekast fretiimedt, men er det
dog ikke. Vel findes det ikke i hele den gamle islandske
og norske Litteratur, hvor stor end hin er, og Ordet faar
derved endog en ganske særegen Interesse og Betydning
og kan give Anledning til mange Betragtninger, men det
er lige fuldt meget tydeligt. Det er nemlig dannet af
"heimrtt — et Hjem og af Roden i "at J>iggia“ — at
modtage (Ordet have vi i lavere Betydning i "tiggea) og
betegner fölgelig den, der har modtaget Hjem hos en anden,
og uden al Tvivl med Bibegreb af et fortroligere Forhold.
Som bekjendt havde Konger og Hövdinger en större eller
mindre Skare om sig af trofaste Mænd, hvorom forskjél-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>