Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. „Den Ensomme,“ en Anmeldelse af Cand. mag. Philip Weilbach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
El mon esprit enfin n’est pas plus offensé
De voir un bomme fourbe, injuste, interesse,
Que de voir des vautours, affamés de carnage,
Des singes malfaisants et des loups pleins de rage!
Men naar man smiler ad Alceste, saa leer man af disse
latterlige Omgivelser, der istedet fo*r at see, hvad Meuneskehaderen
vil, sætter en anden Ufordragelighed imod hans, og lever fort i
lyksalig Meningsløshed, uretfærdigspottende over det eneste
Menneske, der har faaet Uret, fordi han bærer sig galt ad med ikke at
ville være meningsløs.
Imidlertid hævder navnlig den sidstnævnte Bog „Seul“ sin
æsthetiske Berettigelse ved med ironisk Kraft at give et objectivt
Billede af Rousseau (der ikke vilde forstaae Molieres Misanthrope);
og af Consequenserne af hans Natur-menneske-ideal. 4
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
