Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Norge under Foreningen med Danmark (fra 1537—1814) I. af J. E. Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svække dens Anseelse. Dette maatte Kongerne føle; de
vidste, at de hos Normændene havde en Støtte, som de
savnede i Danmark, og det var en naturlig Følge heraf,
at de ikke vilde være behjælpelige med at give dem i det
Danske Aristocraties Vold. PaludanMtiller har i »Grevens
Feide44 bemærket, hvor lidet Christian den Tredie i denne
Henseende holdt sine Løvter. Skjønt der i hans
Haand-fæstning stod, at „Norge herefter hverken skulde være eller
hedde et Pige for sig, men et Leddemod af Danmarks
Rige,4* blev det dog baade betragtet og behandlet soui
selvstændigt. Og om de følgende Konger gjælder det samme;
de ansaae Norge for deres private Domaine, til hvilken de
kaldte sig ^arveberettigede og over hvilken de vilde udøve
en udeelt Magt. Fredrik den Anden, som var en streng,
myndig Herre, tilbageviste Raadets Forsøg paa at indblande
sig i de Norske Anliggender, hvad man blandt andet kan
see hos Slange [Chr. IV Hist. I. 83], hvor det hedder om
Udskrivningen af den almindelige Skat til Kongens Kroning,
at „det var første Gang Rigsraadet tiltog sig den Ret at
sætte og bevilge Skat udi Norge, thi tilforn paabød
Kongen Skatten selv, og havde Danmarks Riges Raad ei noget
at sige udi* de Tilfælde.* Christian den Fjerdes
Forkjær-lighed for Norge er bekjendt; den lader sig ogsaa godt
forklare deraf, at han her bedre kunde følge sin Trang til
Virksomhed end i Danmark, hvor hans Hænder vare bundne
og Rigsraadet idelig stod ham iveien. Hvad han og hans
Forgjængerehave udrettet for Norge, er vistnok ikke meget;
men det maae indrømmes, at de ingenlunde forsømte dette
Rige, at de tvertimod her mangengang optraadte med større
Kraft end i noget af deres øvrige Lande.
Lehnsmæn-dene ble ve strængt seede paa Fingrene, og de, som ikke
kunde aflægge deres fra Danmark medbragte tyranniske
Sædvaner, saasom Erik Munk, Ludvig Munk, Peder Grubbe,
afsattes eller straffedes paa anden Maade. Medens den
Danske Bondestand udsugedes og undertrykkedes, havde
saaledes den Norske i Kongen en kraftig Beskytter. Og-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
