Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Norge under Foreningen med Danmark (fra 1537—1814) I. af J. E. Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa i andre Henseender var Norge begunstiget. Fra
gammel Tid havde Folket overdraget al Myndighed til
Kongen, som altsaa kunde paalægge saamegen og saa høi Skat
han vilde; men det var vant til en skaansom Brug af
deh-ne Magt. Under Forbindelsen med ^Danmark blev vel
Byrderne alt tungere og tungere, hvorover Almuerne ogsaa
idelig førte Klage, dog var Norge forholdsviis mindst
trykket. Et Vidnesbyrd herom afgiver Christen Skeels
Dagbog.*) Det Danske Rigsraad klager over „at de Penge,
som skulde indkomme fra Norge, forholdtes, og at
Danmark alene maatte underholde Konge, Flaade, Militie og
andet.u Det visef.sig heri, hvor heldig Spændingen
mellem Konge og Rigsraad var for Norge; thi, medens Adelen
i Danmark, som Durell beretter, „ei gjerne saae, at Norge
blev for riigt, for at ei Kongen skulde stole formeget
der-paa“, maatte jo denne netop ønske det modsatte, og det var
ham, som her havde den meste Magt/ Og saaledes har vel
altsaa Absalon Pederssen Ret, naar han siger: „endog
saadan Forandring er skeet, at Norriges Rige ved
Givter-maal er kommet til Danmark, haver Gud alligevel seet
naadeligen til dette Rige, saa at Kongerne der have søgt
Rigens Bedste, som Privilegier, de have udgivet, noksom bevise/
Men det bedste Værn mod Undertrykkelse havde
Nor-mændene i deres Lov og deres Samfundsforholde. I disse
laa Grunden til at Norge maatte gaae under som Stat, men
ogsaa Grunden til at det med den ydre Selvstændighed ikke
tillige tabte den indre. Under de mildtstyrende Konger
før Unionen blev Folket ikke hjemsøgt af Ulykker eller
oprevet af Borgerkrige eller svækket, fordi dets Kræfter
overanstrængtes. Men det havde lidt efter lidt forpuppet
sig og var blevet ubevægeligt inden for Lovens og de gamle
Sædvaners Mur. De mægtige Adelsslægter, hvis
Herskesyge kunde sætte Landet i Bevægelse, vare under den in-,
*) Danske Magazin, Tredie Række. Sammesteds sees ogsaa, at
Norge kun gav halv Skat imod Danmark.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
