- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Fjerde Aargangs tredie Hefte, 1858 /
65

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Philosophiske Betragtninger over den nyeste Tids Historie, af Universitetsstipendiat, Cand. mag. G. V. Lyng

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betragtes som en Række af Forsøg paa at besvare det
Spørgsmaal, hvad den historiske Virkelighed, hvad Staten er, da
svarer vor Tid hertil: den er Aand, d. e. den høieste
Form, hvori Menneskeaanden objectiverer sig. Aandens
Væsen er Frihed og Bevidsthed; derfor er det et Særkjende
for vor Tid, at Staten, dens Love, Institutioner og
Handlinger underkastes en gjennemgribende Kritik, og at kun,
hvad der viser sig at være udgaaet af Aand og bære
Aandens Præg, kun hvad der i Sandhed er fornuftigt,
anerkjendes som gyldigt. Dernæst er Aandens Væsen
Almindelighed; derfor er Staten, som Begrebets, det
Almindeliges Objectivitet, væsentlig én, den ene Stat væsentlig Et
med alle andre, uagtet al deres Ejendommelighed, hvilken
Eiendommelighed kan tillægges større eller mindre
Betydning, men ikke længer bliver det absolut Væsentlige, og
derfor er det egentlig først vor Tid, der har formaaet at
undfange og virkeliggjøre Ideen om et Statssystem.
Overhoved kan Statens Universalitet og Almindelighed siges at
være vor Tids Grundtanke: Staten er ikke en
Privateiendom eller et System af Privilegier og særegne personlige
Forpligtelser, men Menneskeaandens og specielt
Folkeaandens Udtryk og Virkeliggjørelse, og har som saadan sin
Norm i Menneskehedens, specielt Folkets Bevidsthed og
sit Maal i dets Vel. Ligeledes i Forhold til andre Stater:
den enkelte Stat er først og fremst Staten, Statsbegrebets
Realisation, og som saadan Et med alle andre Stater;
dernæst er den en særegen og individuel Realisation af
Begrebet; men dette er først fuldstændigt i Indbegrebet af
alle Særegenheder; den enkelte Stat har derfor sine
nødvendige Supplementer i de andre, og først Resultatet af
deres forenede Stræben, af deres gjensidige Forstaaelse og
Samvirken, er Sandhedens fulde Virkeliggiørelse, den fulde
Tilfredsstillelse for den Enkelte, som for det Hele. Denne
sidste Tanke tilhører dog som vi senere skulle se, egentlig
Juliperioden, og bliver derfor nærmere at bestemme og
udvikle i det Afsnit, der omhandler den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:27:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/4-3/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free