Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Philosophiske Betragtninger over den nyeste Tids Historie, af Universitetsstipendiat, Cand. mag. G. V. Lyng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ideen om et virkeligt organiseret Statssystem tilhører
altsaa, som sagt, de seneste Tider; men Spiren dertil ligger
allerede i den fra Romerne nedarvede Ide om et
Universalmonarchi. Dette er det første Stadium af Ideens
Udvikling; den organiske, mer inderlig, aandige Enhed af alle
civiliserede Statssamfund, som var Verdensudviklingens
Maal, opfattedes af Romerne paa en ligefrem, udvortes
Maade, som en ydre, politisk, en Sammensmeltning, som
de altsaa søgte at realisere gjennem Erobring. At de
betragtede deres Erobring, som en Verdenserobring, og deres
Rige, som et Verdensrige, det viser sig ikke alene i deres
grændseløse Tendens til Udvidelse, men allerede i det Navn,
de selv gave deres Rige: orbis terrarum, d. e. Landenes
Kreds, deres i sig afsluttede System eller Verden, og det
er i fuld Overeensstemmelse med denne Synsmaade, at den
romerske Keiser, nemlig som den hele Verdens
uindskrænkede Herre, blev dyrket som Gud. Dette uindskrænkede
Universalmonarchi, denne Nationernes slaviske Underkastelse
under en enkelt Villie, er det første Skridt ud over
Staternes Naturstand, det retløse Forhold mellem dem, ligesom
det orientalske Despoti er Folkets første Skridt udover sin
Naturtilstand.
Det romerske Verdensrige tilintetgjordes af de
indtrængende Barbarer, og nu indtraadte der en fuldstændig
Opløsningstilstand, et politisk Chaos, som først lidt efter
lidt forenede sig til særskilte politiske Gestaltninger, til fast
afgrændsede Riger. Det System af Stater, der saaledes
dannede sig væsentlig paa Grundlag af Nationaliteterne,
fik sin Slutsten, sit Enhedspunkt i det romerske
Universalmonarchi, der, som bekjendt, gjenoprettedes, da Karl den
Store Aar 800 af Paven kronedes som romersk Keiser, og
dernæst indtraadte Ideen i sit andet Stadium. Det andet
romerske Keiserdømme kan nemlig allerede, fordi det er
det andet, ikke være ganske det samme, som det første,
ligesaa vel, som den anden Natur, Vanen, ingenlunde er
ganske indentisk med den første Natur. Det Første er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
