Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Philosophiske Betragtninger over den nyeste Tids Historie, af Universitetsstipendiat, Cand. mag. G. V. Lyng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var netop det Modsatte af Enhed: Staterne betragtede
hverandre som Fiender; den ene betragtede den andens
Fremgang i Magt og Velvære som farlig for sig; enhver
søgte uden synderlig Hensyn til Ret, Nationalitet og
Folkenes Ønsker at udvide sit Gebet og forudsatte den samme
Tilbøielighed hos de andre; men mod denne almindelige
Udvidelsesdrift opstillede nu den gjensidige mistænkelige
Paapasselighed den omtalte paa Ligevægtsprincipet
grundede Retstilstand som Skranke. Hvad der ikke længer
kunde opnaaes ved Vold, søgtes opnaaet ved List, og Dette
blev nu Diplomaternes Opgave; Diplomatien blev saaledes
en endeløs Væv af egennyttige, høist complicerede Intriger,
af Planer, der, løsrevne fra det Virkelighedens Fundament,
som Politiken har i Folkenes Eiendommeligheder og
Folkenes Ønsker, ofte gik i det Phantastiske og Eventyrlige;
den blev et forfinet og systematiseret Bedrageri, hvorfor
ogsaa Ordet Diplomat blev omtrent ensbetydende med en
rigtig udlært Spidsbube. Denne Tid betegnes almindelig
som Cabinetspolitikens Tid og det med Rette: Folkene,
der altid have en vis Sans for Ret og Ærlighed, og hos
hvem de høiere Interesser altid i nogen Grad gjøre sig
gjældende, laa i Dvale, og de dynastiske Interesser,
Fyrstehusenes Egennytte, der i Ministrene fandt villige
Redskaber, havde derfor frit Spillerum.
Hvad der charakteriserer denne Periode, er
Militærdespotiet og Ligevegtsprincipet. Ludvig den 14de har
fuldendt den Gjerning, hvormed alle de tidligere franske
Konger og Statsmænd, navnlig Ludvig den 11te og
Richelieu, vare sysselsatte, at sammensmelte de forskjellige
Landsdele til en Enhed, og han har, idet han i sin, i
Majestætens hellige Person, gav denne Enhed sin
Repræsentant, sit adæqvate Udtryk, i bogstavelig Forstand sat
Kronen paa Værket. Bevidstheden om denne abstracte Enhed
har i det almindelige Menneskeliv sin Virkeliggjørelse i
Dannelsen, navnlig den selskabelige, med dens Former,
der befrier Mennesket fra dets stive, frastødende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
