- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Fjerde Aargangs tredie Hefte, 1858 /
77

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Philosophiske Betragtninger over den nyeste Tids Historie, af Universitetsstipendiat, Cand. mag. G. V. Lyng

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som al Objectivitets, al concret Virkeligheds Negation, den
rene Idealitet, der her gjøres gjældende. Den nationale
Særegenhed, dens Udvikling gjennem Historien og denne
Udviklings Resultater, det Bestaaende, har her ingen
Betydning og Gyldighed; der spørges ikke, hvorlænge Noget
har bestaaet, eller hvor dybe Rødder det har i Folkets Liv
og Folkets Tænkemaade; det Eneste, der respecteres, er
la raison, og det Eneste, der spørges om, er, hvad der
stemmer overeens med Fornuftens Love. Forfatninger
construeres ganske fra Nyt af ud af den rene, abstracte
Fornuftighed; Revolutionen d. e. Brud det med det
Bestaaende, Aandens Skaben ud af sig selv, den absolute
Begyndelse, Menneskeaandens absolute Antonomi, bliver
Princip. Denne første Revolution er altsaa Menneskeaandens
absolute Frigjørelse, og som saadan Udgangspunktet for
hele den nyere Udvikling, den er Aandens Frigjørelse
baade fra den ydre Objectivitet, og fra den indre, dens
egen Særegenhed, hvilke begge ikke længer have
umiddelbar Gyldighed, ere umiddelbart bindende for Aanden; det
er den selv, som Bevidstheden om det Almene, som
abstract Reflexion, der nu bliver det Bestemmende. Man kan
saaledes bestemme denne Revolutions Princip, som den
abstracte Reflexion; men ligesom enhver Abstraction
falder sammen med sin Modsætning, saaledes falder ogsaa
den abstracte Reflexion paa mange Maader sammen med
sin directe Modsætning, den abstracte Umiddelbarhed. Den
abstracte Reflexion har i sig intet Indhold uden den tomme
Identitet; sit concrete Indhold maa den tage sig ud af
Umiddelbarheden og kommer, fordi ethvert Mellemled,
enhver Formidling mangler, netop til at lade den raaeste
Umiddelbarheds Interesser gjælde; derfor har ogsaa den
første franske Revolution født af sig Communismen, som
dog først senere kom til Udvikling og verdenshistorisk
Betydning. Den abstracte Selvbevidsthed er den, som Alle
have tilfælles, og er Intet andet end den rent umiddelbare
og individuelle, den Enkeltes Bevidsthed om sig som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:27:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/4-3/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free