Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Philosophiske Betragtninger over den nyeste Tids Historie, af Universitetsstipendiat, Cand. mag. G. V. Lyng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enkelt, som blot og bart Jeg, og i den paa dette Grundlag
byggede politiske Forfatning har derfor hvert Individ
fuldkommen lige Gyldighed. Det var derfor Massen, som ved
hin Revolution kom til Herredømmet, og Forfatningen kom
til at betragte som sine Fiender alle dem, der vare Noget
mer, end Individer, med andre Ord, alle fremragende
Individer, Alle, der ved Intelligents, Formue, Fødsel eller
Stilling havde eller kunde forudsættes at faa større
Indflydelse end der tilkom dem efter den Qvotadel, de udgjorde
af Staten. Disse Individer vare Bærere af concrete
Principer, Repræsentanter for Livets særegne Momenter og
Magter; mod dem havde Staten, som det abstract Almene,
intet fyldigt Princip at opstille: den havde ingen Vaaben
mod dem, uden netop hin abstracte Almindelighed,
virkeliggjort, som den uindskrænkede Magt, og maatte for at
opretholde sig lade dem gaa tilgrunde i sin abstracte
Negativitet. Den første Revolutions Forfatning blev derfor
Pøbelherredømme og Terrorisme.
Den subjective Stemning, der svarer til den abstracte
Almindeligheds Princip, er Sværmeri og Fanatisme.
Sværmer er netop den, der med Overspringen af alle Mellemled
sigter efter det absolut Høieste, det abstract Almene, og
Fanatiker den, der netop paa Grund af Abstractheden af
det Princip, han vil gjøre gjældende, ikke kan vurdere de
Livets concrete Særegenheder, de særegne Anskuelser og
særegne Interesser, der gjøre Modstand, forholder sig rent
negativt til dem og, dersom han har Magten, knuser Alt,
hvad der stiller sig i Veien for ham. Denne Stemning
udtaler sig i Robespierres bekjendte Grundsætning, at Dyden
skulde herske ved Skrækken: Dyden er den Enkeltes
Overensstemmelse med, Underkastelse under den almindelige
Lov: og denne Overensstemmelse maa tilveiebringes ved
Skrækken, da det concrete Individ altid har Interesser, der
ikke falde sammen med den almene Lov, og der her, hvor
det Særegne ikke anerkjendes, ingen Formidling er mellem
dette og det Almene. Ligesom Revolutionen overhoved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
