- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Fjerde Aargangs tredie Hefte, 1858 /
82

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Philosophiske Betragtninger over den nyeste Tids Historie, af Universitetsstipendiat, Cand. mag. G. V. Lyng

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

culturhistoriske Rolle, hvortil det er bestemt, og kan
forsaavidt maaskee siges at repræsentere Fremtiden. I Aanden,
som Substans, ere imidlertid Fortid, Nutid og Fremtid
ikke adskilte, og dermed stemmer det godt, at Europas
yderste Østen, der netop repræsenterer Aanden i sin
Substantialitet, i sin evige Uforanderlighed, geografisk og
politisk udgjør en Enhed, nemlig Rusland, der overhoved i
mange Henseender udgjør en Verden for sig.

Det første Trin i Verdensudviklingen er det orientalske,
hvor Tilværelsen opfattes under Substantialitetens Form,
og dertil svarer altsaa i den christelige Verden den Form
af Bevidstheden om den absolute Aand, hvor denne
opfattes som Substants. Dette er Ruslands Princip, og vi
skulle nu gjøre Rusland til Gjenstand for Betragtning med
Hensyn til dets indre, nationale Eiendommelighed, dets
eiendommelige Stilling til det øvrige Europa og dets
tidligere Udviklingshistorie, som væsentlig ligger udenfor den
almindelige europæiske.

1. Rusland og Polen.



Rusland er det asiatiske Element i Europa; det var
under Folkevandringen de barbariske Horders Landevei til
Europa og søndertraadtes og herjedes af dem; senere blev
det gjennem flere Aarhundreder behersket af Mongolerne,
dette Folk, der synes at være en Incarnation af Barbariets
Ødelæggelsesdrift, og endelig kom det, som hørende til
den græske Kirke, til at staa udenfor den Cultur, der
udviklede sig i Vesteuropa. Det repræsenterer det asiatiske
Princip, den dumpe, i sig selv indesluttede Enhed, der ikke
oplukker sig til Mangfoldighed, og som derfor kun kan
gjøre sig gjældende ved at tilintetgjøre denne, paa politisk
Feldt Despotiet d. e. Statsideen, saadan, som den hvilende
ubevæget i sig, ikke aabner sig til et organiseret, af
Fornuftens Lov behersket og gjennemtrængt System af Frihed
og rigt, bevæget Liv, og derfor kun kan realisere sig ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:27:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/4-3/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free