Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Philosophiske Betragtninger over den nyeste Tids Historie, af Universitetsstipendiat, Cand. mag. G. V. Lyng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuldstændigt at tilintetgjøre den individuelle Frihed. Denne
Enhed er Aanden i sin substantielle Form, Aanden, som
den absolute Samfundsmagt, den almindelige Substans,
hvori Individet forsvinder, ligeoverfor hvilken Individet
ingen Ret og ingen Betydning har. Vi have derfor her den
samme hensynsløse Despotisme, som i Orienten, der ikke
agter Menneskeliv og ikke bekymrer sig om
Undersaatternes Velvære, naar den kun selv er stærk indad og
udad.
Denne Ruslands politiske Charakter stemmer med dets
geografiske Beliggenhed, ved hvilken det er
Forbindelsesledet mellem Asien og Europa; med den slaviske
Nationalitet, der netop har denne Charakter af dump Rugen i
sig selv, og endelig med den græsk-katholske Religion,
som overhoved Religionen er et Udtryk for Menneskets
Bevidsthed om det Absolute og derfor for dets Aands
dybeste Indhold. Den græsk-katholske Religions væsentlige
Eiendoramelighed er, som bekjendt dens Lære om den
Helligaand. Den Helligaand er det Guddommeliges
Virkelighed paa Jorden (til Forskjel fra Sønnen, der, kunde
kaldes dets Existens); han er den Person i Guddommen,
ved hvilken det Guddommelige bliver ikke blot
Virkelighed, men al Virkelighed, Alt i Alle, og det ikke blot an
sich, men für sich, d. e. saaledes, at Virkeligheden bliver
sig bevidst som guddommelig, ved hvilken altsaa
Virkeligheden vender tilbage til, forklares i sit Udspring og
derved naar sin Bestemmelse. Det Eiendommelige ved hin
Religion er nu det, at ifølge den den Helligaand udgaar alene
fra Faderen, som, isoleret fra Sønnen, er det Guddommelige,
som blot Et med sig selv, ikke aabenbaret i absolut adæqvat
Form; thi det er Sønnen, der ikke blot er Guds fuldkomne
centrale Aabenbarelse, men tillige Principet for al anden
Aabenbarelse af ham. I den græske Kirkeafdeling kan
man ikke sige om Aanden, at den „tager af Sønnens og
lærer Menneskene,“ som det heder i Bibelen: den tager
kun af Faderens; det ligger derfor ikke i dens Væsen, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
