Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Philosophiske Betragtninger over den nyeste Tids Historie, af Universitetsstipendiat, Cand. mag. G. V. Lyng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Peter den Stores Testament, hvori Tanken udtrykkelig
er udtalt, er ægte eller ikke. Den ledende Tanke i
Ruslands ydre Politik er den samme, som i den indre,
nemlig den, som Fyrst Woronzoff i den ovenomtalte
Proclamation saa træffende har udtalt: „der er to Magter, Gud i
Himmelen og Keiseren af Rusland paa Jorden.“ Magten,
som det Guddommeliges Virkeliggørelse paa Jorden, er en
og udelelig og hviler hos Guds Repræsentant, den russiske
Keiser; Rusland kan principielt ikke anerkjende andre
Magter ved Siden af sig; derfor er Rusland et
Universalmonarchi, et Keiserdømme, og derfor bliver ogsaa i samme
Øieblik, som Rusland træder i Forhold til de øvrige
europæiske Stater, Planen til en Verdenserobring lagt. Denne
Plan blev paa en aandelig Maade realiseret af Alexander
I; ved ham er Rusland virkelig indtraadt paa sin
verdenshistoriske Bane; det har overtaget sin eiendommelige Rolle
i det europæiske Statssystem, er tildels traadt i Spidsen
for dette, og fra dette Punkt bliver Ruslands Historie
Verdens Historie. Hvilken Ruslands Rolle i Statssystemet er,
vil nærmere blive paavist i det Efterfølgende; foreløbig
kan dog bemærkes, at den, som det af det Foregaaende let
vil indsees, bliver, mod den revolutionære Subjectivitet at
hævde det Objective, Almene, Substantielle, paa den ene
Side som det Algyldige, den uindskrænkede Magt, den
absolute Autoritet, paa den anden Side, som det Evige,
det under alle Forandringer uforanderligt Bestaaende, og at
det saaledes kom til at optræde mod Revolutionens eller
Folkesuverænitetens og den rene Fornuftigheds Princip,
som Forsvarer af Autoritetens, Legitimitetens og
Conservativismens Princip, af den af Gud indsatte, nedarvede
Kongemagts og i det Hele det Bestaaendes Hellighed.
Vi see altsaa i Rusland en Stat, der vil være sig selv
nok, der ikke respecterer andre og ikke aabner sig for
deres Indflydelse, men som, for at realisere denne sin
Absoluthed, maa stræbe efter at gjøre sig selv til det
Centrum, hvorom den øvrige Verden dreier sig, og forsaavidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
