Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Philosophiske Betragtninger over den nyeste Tids Historie, af Universitetsstipendiat, Cand. mag. G. V. Lyng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Orden og Harmoni, er Minoriteten de bundne, i Tartarus
nedstyrtede Titaner, de Folkelivets raa Naturkræfter, der,
faktisk udelukkede fra Deltagelse i Statsstyreken,
indestængte i Statslivets skjulte, underjordiske Indre, stedse
som et møtkt Fatum true med Gjennembrud og
Tilintetgjørelse. Dette maa dog ikke forstaaes saaledes, at det
stedse er Demokratiets Princip, der er underjordisk og
conspirerende. Ligesom i Sjælelivet ethvert Princip er tilstede
umiddelbart, som Naturdrift, selv Reflexion og Frihed, der
er Naturligheden modsat, og ligesom tillige ethvert
Princip, selv det Reflexionen modsatte, Umiddelbarhedens,
Naturlighedens, Raahedens &c. af Reflexionen kan sættes som
Livets Princip og trænge sin Modsætning ned i det
aandelige Naturlivs underjordiske Mørke; saaledes er det ogsaa
med det Statsliv, hvis Princip er den forstandige Reflexion:
ogsaa her kan der ved Revolution vendes op og ned paa
Tingene, saa det Underjordiske bliver det Overjordiske;
Statens Umiddelbarhed, Demokratiet, kan gjøres til det
Herskende, til Principet i Statsbevidstheden, i Forfatningens
Reflexionssystem, trænge sin Modsætning, Aristokratiet,
Intelligensen, ned under Statslivets Overflade og drive det til
at søge sin Styrke i Massernes vilde, utøjlede, chaotiske
Naturkraft. Paa samme Maade kan et Folks literære og
religiøse Liv være som et Vippebræt, hvor de modsatte
Principer: Nationalitet og kosmopolitisk Dannelse, enfoldig
Tro og oplyst Skepsis sidde hver i sin Ende og vippe
hinanden vexelvis i Veiret.
Den samme Charakter har Frankrigs politiske Forhold
udad, i det ogsaa her det franske Princip i sin abstracte
Almindelighed optræder i skarp Modsætning til den
concrete, særegne Virkelighed; navnlig er Dette Tilfælde i den
første Periode; men da det af den Grund henhører specielt
til den første Revolutions Historie, ville vi opsætte
Behandlingen af dette Punkt til senere.
Vi have i det Foregaaende seet, at i Frankrig Tanken
optræder i sin abstracte Almindelighed, og derfor i skarp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
