Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Philosophiske Betragtninger over den nyeste Tids Historie, af Universitetsstipendiat, Cand. mag. G. V. Lyng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og udad dens eiendommelige Præg. Som den abstracte
Selvbevidstheds Land, er Frankrig den demokratiske
Friheds egentlige Hjem; men denne franske Frihed kommer
rigtignok paa mange Maader i Strid med sig selv. Medens
den engelske Frihed er subjectiv og practisk, bestaar i, at
der lades Individerne det størst mulige Raaderum, og at
Regjeringen i hvert enkelt Tilfælde retter sig efter Folkets
af Livet selv fremkaldte Trang og Ønsker, er derimod den
franske objectiv og theoretisk-systematisk; den bestaar
væsentlige, i at Institutioner og Love danne et fornuftigt
System og ere et adæqvat Udtryk for Folkets
Retsbevidsthed, med andre Ord: Franskmanden forlanger her, som
overalt, først og fremst Tilfredsstillelse for sin Forstand.
Franskmændene ere et Forstandsfolk; deres politiske
Systemer ere saaledes ogsaa Forstandssystemer og følgelig
dogmatiske, ensidige: mod Majoritetens System staar stedse
et andet, stik modsat, som hyldes af Minoriteten, og kun
ved Minoritetens Undertrykkelse, hvortil i Almindelighed
et Genies kraftigere Enestyrelse vil være fornøden, kan
Majoriteten sætte sit System igjennem. Den franske
Frihed bliver saaledes stedse et Tyranni, udøvet af Majoriteten
eller dens Repræsentanter mod Minoriteten; det Maal, denne
uafladelig stræber til, er ved en Revolution at afkaste Aaget
og selv blive Majoritet: saaledes er Conspirationen
permanent i Frankrig; Revolutionens Udbrud kan af en stærk
Arm længe holdes tilbage; men som en underjordisk Ild
arbeider den uophørlig i Samfundets Indre. Den franske
Aand kan forsaavidt sammenlignes med den græske, som
begges Princip er det, der jo ogsaa er Aandens
eiendommelige Grundbestemmelse eller Særkjende, nemlig Reflexion,
og den franske politiske Verden har derfor den samme dunkle
Baggrund, som den græske Verden, nemlig den vistnok
beseirede, men ikke tilintetgjorte Umiddelbarhed. Medens
den uindskrænket raadende Majoritet gjør for Staten, hvad
de olympiske Guder gjøre for Verden i det Hele, gjør den
til et Kunstværk, hvor der overalt hersker klar, forstandig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
