Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Anmeldelser af nye Skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eening med ’Jydskland. 1 hin Afhandlig bliver Nationali tetaprincipe t
aldeles fordømt, som Grundlag for den nordiske Forbindelse, baade
forsaavidt angnar Opretholdelse af hver enkelt nordisk
Folkecjendom-melighed i det indbyrdes Forhold og af den hele seandinaviske
Nationalitets Selvstendighed ligeoverfor Tydskland. Indenfor de
større nationale Eenheder anseer Professoren overhoved den
ejendommelige Folkelighed, som politisk Delingsgrund, for en
Selvmodsigelse, og derfor uberettiget, og i Ovcreensetemmeise med denne
Anskuelse ophever han da saavel betingelses vi is de mellemrigske
Grendser som ubetinget Nordens gamle politiske Grendse
modSy-den og lærer Nødvendigheden af Nord- og Sydgermaniens Forening,
af hvilke dog døt sidste paa Grand af sin Overlegenhed, i Udstrekning,
Folketal og Rigdom uden Tvivl roaatte blive den raadønde Part i
dette ulige Samfund, hvoraf da Følgen tilsidst vilde være det gamle
Nordena Forvandling til en underordnet Deel af det tydske Rige;
Det er imidlertid saa langtfra, at det norske Folk deler Ønsket om
en saadan Opløsning af de historiske Nationalitetsforhold, om en
saa ubegrendset Forbindelse med Tydskland, at man med fuld Sik^
kerhed tør antage, at ingen Tanke er Nordmendene mere fremmed
end en Prisgiveise af sin Nationalitet for hvilkcnaomhelst
Forbindelse enten med en nærmere eller fjernere beslægtet Stamme. At
der i den høiere Intelligenses Aristokratie gives Enkelte, der finde de
nordiske Folks indre Selvstendighed at være en altfor fattig Tanke, og
som alene knnne øjne Plads for Norges aandelige Storhed i en pas
Ruinerne af de 3 de Riger bygget Heelstat, er vel sandt. Men døv
nationale Bevidsthed og Selvopholdelsesdrift ere endnu hos Folket
saa sterke, at en frivillig og overlagt Fornegtelse af Nationaliteten;
vort egentlige aandelige Fædreland, kan betragtes som en moralsk
Umulighed. Heller ikke tro vi, at den islandske Almeenjbed v naaf
den blev itide oplyst om Spørsmaalets sande Væsen, mere end vore
Landsmend vilde være tilbøjelig til at samtykke i nogen ultrascan-*
- dinayisk og pangermanisk Sammenstuvning, forsaavidt det ikke
uhridig-viis skulde gaae Forfatterens Landsmend saaledes som det synes at være
gaaet ham selv, nemlig, at en til Yderlighed1 gaaende national
Bensidig-hed, ifølge den gamle Erfaring om Yderlighedernes gj ensidige
Til-treknmgskraft, skulde sisae om i sin ligefremme Modsetning, en
pangermanistisk Cosmopolitisme. Paa anden Maade kunne vi nemlig
hverken forklare os vor lærde Landsmands eller Hr. Ölafssons
Befragtning af det foreliggende nationale Livaspørgsmaal. At nu det
norske Folk ligesaalidt deler sin berømte Historieskrivers Fornegtelse
af det nationale Broderskab med det danske Folk, som hans Fordøm*
melie af dettes Modstand mod Tydskhedens Fordring paa en
overvejende Indflydelse, eller hans Lære om Nødvendigheden af en nord-t
og sydgerraanisk Eenhed, derom vidner den vArme Deeltagelse, som
i Norge næres for den danske Frihedssags Seier., og’/hvilken saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
