Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Anmeldelser af nye Skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tit er kbmmen til Udtalelse i Pressen, ved Borgerfe*ter, gjennetn de
private Foreninger i forskjellige Retninger, der have dannet sig’for at
gjennemføre den folkelige Forening i Livet, ligesom den
Redebon-hed, der findes hos de forenede Rigers Styrer og Folk til virksom
Deeltagelse i Forsvaret af Nordens Frihed og Udelelighed med de
Vaaben, som Omstendighederne maatte kreve, mere end engang
aabent er udtalt og navnlig har faaet et, bestemt Udtryk i Kong
Osears Forslag til Stiftelsen af et nordisk Forsvarsforbund. Det
forekommer os, at Forf., endog blot fra et historisk Standpunkt
betragtet, har lagt altfor liden Vægt paa alt Dette ligeoverfor en
enkelt, om end hejfortjent Videnskabsmands individuelle
Meningsyttringer i denne Sag, hvilke saavidt os bekjendt, ikke have fundet
nogen almindelig Gjenklang her i Landet. Hermed have vi
natur-’ ligviis ikke villet modsige, at der i Norge, saavelsOm i de andre
Nordlande endnu hersker Meningsalighed om den bedste
statsretlige Form for det nordiske Folkesamfund; men vist er det, at den
Écandmaviske Idee i vort Land har vundet mere og mere Udbredelse
og navnlig i den betydningsfuldeste og for nærværende Tid
vigtigste Retning, nemlig Erkjendelsen af en fælles Vernepligt for Norden.
Med Hensyn til de indre norske Forholde har den islandske
Aarbogsforf. været udsat for ikke ganske faae Misforstaaelser. Han
meddeler saaledes, at Juryloven forkastedes paa Storthingct som
ikke tilstrekkelig forberedet, medens Sagen er, at en paa Jury
grundet Lov om Behandling af Strafferetssager blev vedtagen af
Thinget, men ikke stadfestet af Kongemagten, der heller ikke
stadfestede Thingets Beslutninger til Love om den militaire
Strafferet eller om Søfarten, hvorom Forf. intet siger, skjønt der ved
begge handledes om sedelige og retslige Hovedspørgsmaal. Ved
Oversigten over Thingets Forhandlinger har Forf. ogsaa undladt at
omtale de meget vigtige Forandringer i Lovgivningen om Rentefoden
og Pantsetnmg, om Udskiftning af Sameje i Skov ogjord, og
Foranstaltninger til at fremme Opbevelsen af dette navnlig paa hele
Vestlandet saa udstrakte Fællesskab; videre den gjennemgribende
Forandring i Overstyrelsen af Umyndiges Midler, som er overgasen fra
Statsembedsmænd til Oommunerne, om Vergemaalet, om Udvidelse
af Vernepligten m. m. ligesom han altfor løseligt har berørt de
kgt. Forslag til forskjellige Mellemrigslove, uden at oplyse Noget
om Aarsagen til disse Forslags nlige Skjebne i hvert af de
forenede Rigers Nationalforsamlinger, skjønt man uden saadan Belysning
ikke vil kunne danne sig nogen rigtig Forestilling om Aanden i
hvert af Rigernes inellerarigske Politik. Videre fortelles, at
Thinget besluttede en Lov om Høiesterets Forpligtelse til at give Grande
for sine Domme, medens Odelsthinget tvertimod forkastede den
derom handlende og af Constitutionscommitteens Flerhed i det
Væsentlige tilteaadte kongelige Proposition, men antog Mindretal le te For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
