Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Anmeldelser af nye Skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er Udgiveren« Hensigt efterhoanden i s erskildtO
Samlinger at lade udkomme, hvad han har fondet og fremdeles maatte
finde af disse Kvæder, af hvilke der ikke alene i øvre
Thelemar-ken, den norske Folkedigtnings egentlige Hjem, men ogsaa i de
øvrige Fjelddale endnu findes en langt rigere Skat, end hvad der
hidtil er optegnet og trykt. Samlingen indledes med en Oversigt
over «de thelemarkske Bygdemaals merkeligste Ejendommeligheder,
ligesom den er forsynet med en Forklaring over saadanne
vanskeligere Ord, der ikke findes i Aasens Ordbog; ved hver Vise er
derhos oplyst, hvor den er foreftmden og hvilken Udbredelse den
monne have hertillands eller i det øvrige Norden. Alle Kvæder
ere nøjagtig gjengivne > i den Sagn- og Sprogform, hvori Optegneren
har fundet dem. Nærværende Samling indeholder SS Kvæder, af
hvilke flere stamme fra Broderlandene, ligesom der ogsaa i de
ejendommelig norske findes Mangt og Meget, der ber Vidne om det
nære aandel ige Frændskab mellem Nordens Folk, saaledes som det
har aabenbaret sig i den nationale Digtning. Et Udvalg af de
smukkeste og merkeligste norske, svenske, danske, færøiske og
islandske Folkekvæder vilde uden Tvivl være Almeenheden saarrøget
mere velkommen, som Mange savne Leilighed til at skaffe sig de
tildeels meget kostbare Hovedsamlinger, der udkomme i hvert af
Landene. I overskrevne norske Hefte forekommer det merkelige
Sagn om „Hemingjen aa Harald kungen," der har sine
Sidestykker i Sågnene om Palnatoke og Vilhelm Tell; „Hemingjen aa-Gyvri*
og „Hakji aa Bergemannen, “ om Møer, der af unge Kæmper
udfries af onde Magters Vold; „Venil fruva aa Drimbodrösi,"
mer-keligt ved flere Trek, der levende minde om Hedenolds my ttisk©
Forestillinger, ligesom „Olav aa Kari." »Stig litén" har saxnftie
Emne, som det Hertz har udført saa mesterligt i „Sv. Dyrings
Htms;" „Maarstig aa hans Møy" er et romtuitisk Elskovsdigt, hvori
Helten ■ styrter sig i sit Sverd af Sorg over sin Elskedes Død.
Samlingen dotter med en liden ^Kvelsbøn," fra Søndmøfc. Til en
Prøve tillade vi os at hidsette den egte norske Vise om Ivar
Elison, den behandler et Emne, der ogsaa gjénfindøs i svenske,
og danske Folkeviser. Visen er saalydende:
t. fvsr bleiv i skulen sette 4. Ne saa settes dei knikttfnne,
aa silfe (skulde) han lære f bök; daa blei dei haanosn vreie:
far hass blei paa vogno vegjen, „Dæ va’ söm ri sin fsken bevne
2. fvar bleiv i skulen sette
aa Fære i bök han siile;
saa sko’ prestar aa lærde mennar
gange i skulen giile.
d$ baust inkji fyr ’en bot.
hell gjeva ’kon hoggji fleiii."
5. Ne saa settes dei kniktanne,
saa mange som dei vaar©:
„Dæ va’ sönrri sin fairén havn©
kali niava li®
hell gjeva ’kon hoggji taare."
«
3. Ivar gjenge paa leikvodden
aa kasts sopp (Rold) av hendi;
’ der blaan«, som der liti kom paa,
der slyrmde siett inkji kvendi.
6. Dæ vø’ Ivar Elison,
han sette se haand unde kinn,
saa gjekk han øeg i steistoga
fyr sæk möeri inn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
