Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Akademiske Meddelelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rømmes, med ublandet Jubel, medens din politiske Løsrivelse, som
ikke læege efter paafulgte, og som, hvis ikke biin aandelige var
gaaet forud, visselig ingenlunde havde faaet den Betydning den
fik — medens denne af et ikke ringe Antal af Landets Beboere
betragtedes med meget blandede Følelser og mere som et Resultat
af tvingende Omstændigheder end som et høiligen eftertragtet Gode.
Vi ville stedse erindre, at, som jeg et andet Sted har udtrykt det,
i vor historiske Calender kommer anden September forud for syttende
Mai og er .saaledea med at bestemme den sidstes Charakter og
Be-tydning. Da Kong Frederik den Sjette endelig sagde: der skal være
et norsk Universitet, sagde han med det Samme — maaske uden
selv at åbne det —, at der skulde være en norsk Nation, der
skulde have sit aandelige Tyngdepunct i sig selv, der ikke som en
Snylteplante kun skulde klynge sig til et andet Folks
Caiturudvikling pg til Gjengjæld yde sine bedste aandelige Kræfter som
Tribut. Spiren var dermed lagt til en Udvikling, som secnt eller
tidligt vilde have ført til yderligere Frigjørelse,* selv om ingen Kie«
ler-Tractat havde fundet Sted; ligesom det er høist sandsynligt, at
om Norge ikke allerede havde faaet sit Universitet, om det
fremdeles skijde have sendt sine bedste Sønner bort for at hente aUiøiere
Aandsdannelse, saa vilde Kielertractaten kun bevirket, at det var
blevet en Provinds af Sverige, ligesom det før havde været en
Provinds af Danmark.
Men naar altsaa Universitetets Oprettelse har havt en saa
væsentlig Betydning for Norges hele politiske Gjenfødelse, saa er
derved ogsaa betegnet, at det norske Folk har knyttet sin hele
politiske Bxistents til den høiere, frie Aandsdannelse; det har
modtaget som .sin Gruiidopgave, som en væsentlig Betingelse for sin hele
Best anen, at tilhøre den frie, dybe og omfattende,
almeenmenneskelige Gultur og af alle Kræfter at bidrage til dens Udvikling <xg
Fremme. Europas ældre saakaldte Gulturstater ere dette, forsaavidt
som CtiUuren der efterhaanden har kunnet fremspire og udvikle sig
saa at, sige. af , det materielle og politiske Livs Overskud ; det nye
Norge, der betydningsfuldt begynder med et Universitet, hvorom
endelig, som om en Krystalkjerne, en Statsforfatning og de øvrige
Institutioner ansætte sig, er allerede af Oprindelse en Gulturstat,
en Cultnrens, det frie Begrebs Affedning.
Og saaledes. skulde det jo ogsaa være. Om i ældre
barbariske Tider Staten væsentlig syntes at dannes af ydre Tryk, af
Omstændighedernes Magt,: og at bi staae ved , Udstrækning og materielle
Kræfter, saa at Gulturen kun syntes noget Tilkommet, noget mere
(dier mindre. Tilfældigt: saa skulde netop Tidernes Fremskridt føre
det med sig, at Staterne mere og mere i Gulturen saae sia
inder-Bte væsentlige Kjerne, sit egentlige Livsprincip, at! det - Standpunct*
en Stat kunde indtage i den almindelige Cultur-Udvikling,, det Bi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
