Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Akademiske Meddelelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drag, den dertil kunde levete, skulde være deh væsentlige
Betingelse for at bestaae og anerkjendes i Staternes Række.
Hvorom Alting er: den norske Nation maa føle, at dens
Universitet er Liv af dens Liv, undfanget af dens første ungdommelige
Begeistring og fremdeles næret af dens bedste Marv. Det skal
ogsaa taknemmelig erkjendes, at Folket ligetil dette Øiebiik bar
gjort Alt, hvad dets i mange Henseender indskrænkede
Hjælpekilder kunne tillade, for at tjdstyre denne Øiesteen paa det Bedste
og sætte den i Stand til nogenlunde med Ære at indtage sin Plads
i den lærde Verden. Men paa den anden Side er der ogsaa neppe
noget Universitet, der i den Grad som vort, maa føle sin
Forpligtelse til Folket, bet er isandhed ingen Indretning til Prunk eller
Stads, ingen Pleie-Anstalt for ufrugtbare, tilfældige Liebbaberier; det
vil kun da fyldestgjøre sin Opgave, naar det virkeligen gaaer i
Spidsen for Folkets Aandsudvikling, naar Folket der finder sin egen
Aand i den bøieste intellectuelle Forklaring, finder sit Lys saa at
sige epneentreret, for at derfra igjen varmende og befrugtende
Straa-ler kunriS udgaae over den bele vide Kreds. I denne
Vexelvirk-niog vil Universitetet see sit eget sande Liv; Det vil anspores og
glædes under sin Gjerning ved at vide, at Folkets Øine hvile derpaa
med levende 1 >eeltagelse; det vil gjøre Alt, hvad det formaaer, for
baade at udvide denne Deeltagelse og gjøre den inderligere; det
vil ikke søge at beholde Noget for sig selv, men stedse erindre,
at de Skatte, det eier, ere af den Natur, at det vinder Meer, jo
rneer det deler ud. Saaledes vil Universitetet ikke blot blive et
abstract, fra Livet fjernet, Lærdoms-Sæde, men tillige Arnestedet
for en egte folkelig Aand, for en ophøiet Kjærlighed til Frihed
og Fædreneland.
Det er ikke min Agt her at indlade mig paa nogen Kritik
over hvorledes Universitetet har røgtet dette Kald. Allermindst
sømmer det sig her at holde nogen Lovtale over dets Fortjenester,
da man meget mere i Ydmyghed bør indrømme, at Universitetet,
som enhver anden menneskelig Indretning, ikke i alle Dele eller
til enhver Tid har kunnet være lige heldigt i sine Bestræbelser.
Men jeg troer dog jeg tør vove at forudsætte som en temmelig
almindelig Anerkjendelse, at vort Universitet ialfald har viist sig
som et ganske godt norsk Universitet, at idethele en god og sund
patriotisk Aand der har fundet Tilhold og Pleie. Og den norske
Studenterstand skal Ingen kunne negte det Vidnesbyrd, at den
idethele har viist. sig som fri- og fædrelandssindet, at overhoved Alt
af dybere Betydning, der har rørt sig i Folket, har vibreret levende
igjennem dens ungdommelige Gemytter, ja ofte netop der vundet
den klareste Tone, det meest talende Udtryk.
Medens saaledes vort Universitet ved sin Oprindelse som ved
sin hele Stilling er anviist til fortrinsviis at søge sin Rod i Folket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
