Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Akademiske Meddelelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
terhaanden stivne og tilsidst kun staae som en Forstening af
sig selv.
Med eet Ord: skal Videnskaben og Universitetet isandhed være
Nationen til Gayn og Glæde, saa maa man fremfor Alt lade
Videnskaben være Videnskab og Universitetet Universitet.
Universitetet skal gaae i Spidsen for Folkets aandelige Udvikling; det
maa derfor være Noget, som Folket seer op til og freder om som
en Bærer af den guddommelige Idee, ikke neddrager i Støvet og
gjør til et Middel for andre Øiemed. Folket maa ikke behandle
sit Universitet, som den Vilde sin Fetiscb, et klodset Billed
ud-hugget af hans egen Skov og i hans egen raae Lignelse, af hvilket
han forlanger allehaande Mirakler, men som han prygler og
mishandler, naar det ikke svarer til hans Ønsker.
I Modsætning til alle saadanne uklare Tendentser og
Forestillinger har jeg troet stærkt at burde fremhæve Universitetets Frihed
og Universalitet ikke som staaende i Strid med dets folkelige
Bestemmelse, men netop i Folkelighedens egen Interesse. Kun da
kan der blive Liv og Sandhed i den Vexelvirkning, hvori
Universitetet bør staae til det hele Samfund, naar hiint virkelig er Noget
i sig selv, naar det staaer der som et Udtryk af en forklaret, i
Aandens almindelige Element gjenfødt Folkelighed, ikke som et
elendigt, i alle Dele .afhængigt Creatur af det umiddelbare, i sin
Sneverhed tilbageholdte, blot for den ydre Existents træilende
Folkeliv. Universitetet maa, midt under Erkjendelsen af al menneskelig
Bestræbelses Skrøbelighed, dog stedse føle sin Adel og sit høie Kald;
det maa ikke lade sig afprutte i Ideen, ikke lade sig indsnevre af
Tid og Rum, af timelige Forholde og Interesser. Først da vil
man kunne spaae det en virkelig Fremtid, naar det iblandt Andet
frit og fuldstændigt behersker Fortiden.
Se, denne Fest, der væsentlig er en Erindringens, en Fortidens
Fest, bringer os ogsaa Fremtidens Tanke levende for Øie i den
Skare af Ynglinger, der fra alle Kanter af Fædrelandet er strømmet
hid’for her at hente Aandens høiere Indvielse og igjen med sine
friske Kræfter at bi Irage til vort akademiske Samfunds Fornyelse.
Isandhed, vi Ældre skulle øse baade Trøst og Paamindelse fif disse
ungdommelige Skikkelser. De komme her udstyrede med den bedste
forberedende Kundskab, væsentlig opfostrede i det
Almeenmenne-skeliges rene classiske Luft, og ganske vist fulde af ungdommelig
Iver for en akademisk Borgers høie Kald. De ere endnu unge,
de have ikke endnu lært at beregne eller slaae af i de ideale
Fordringer; defledes af en, om end ofte uklar, dog varm og
uegennyttig Kjærlighed til Livets høiere Formaal. Maatte vi i dem see
et Billede paa Universitetets hele Fremtid! Maatte vi ved denne
ungdommelige Begeistring, der straaler fra disse Ansigter, mindes
om, at Universitetet selv har den Opgave at repræsentere Samfun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
