Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Akademiske Meddelelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naturlige Skranke ved at optage den igjennem Menneskeheden
dy-dende almindelige Culturstrøm i sig. Derved er Nationen først
Aand, at den ikke er indelukket i Tid og Bum. I enhver sand
Nation er der saaledes en Drivt til det Almeenmenneskelige, et
virkeligt almeenmenneskeligt Element, som kræver Udvikling og
Næring. Dette Sidste er fortrinsviis Universitetets Opgave, som
netop ved at knytte op til det Almeenmenneskelige, ved at føre
Culturen op til de universelle Ideer og til dens universalhistoriske
Rødder, skal bidrage til at give Folkeaanden dens sande Adel og
Opløftelse. Derfor dvæler Universitetet helst ved det
Almeengyl-dige og Almeenmenneskelige; derfor maa det ofte — selv med
Fare for Miskjendelse — tilsyneladende lade det blot Nationale
afsigte, for netop derved at virke til dettes høieste Forklarelse.
Videnskaben tør ikke udelukkende spørge, hvad der nærmest og
umiddelbart vedkommer Os, hvad der for os har en særegen
Vigtighed, men fornemmelig, hvad der har universel Betydning; thi
dette er i høiere Forstand ogsaa for os af den høieste Vigtighed.
Værer kun ikke bange: den nationale Eiendommelighed forsaavidt
som den har en blivende Værd, vil nok ogsaa blive anerkjendt af
Videnskaben og vil da først blive Gjenstand for en fri og seende
Bestræbelse, og selv forsaavidt den kun er en Mangel, en
Eensi-dighed, vil den nok alligevel gjøre sig altfor meget gjældende af
sig selv.
Jo mindre vort Universitet — som tidligere bemerket — har
selv gamle historiske Traditioner, der sætte det i umiddelbar
Forbindelse med andre Tider, jo mere maa det ved egen Bestræbelse
ideelt knytte sig op til den almindelige, historiske Tradition. De
Studier, som andensteds af sig selv, ved Tidernes og
Omstændighedernes Magt have gjort sig gjældende som constitutive for den
akademiske Dannelse, maae vi med fuld Bevidsthed optage. Jo mere
vi umiddelbart blot synes at tilhøre vort Folk og vor Tid, desto
mere maae vi bestræbe os for, at vort Folk og vor Tid isandhed
skal overvinde Tiden og Rummet. Denne Universalitet skal netop
være den fremadskridende Tids bedste Smykke. Vi handle ikke i
Samklang med vort, med det videnskabelige Aarhundredes sande
Charakter, ved blot at holde os til de Resultater, Tiden og vor
Stilling umiddelbart har bragt eller bringer os; vi maae forfølge
Videnskaben fra dens almindelige Principer som fra dens historiske
Vugge. Her henter Videnskaben stedse Friskhed og Liv, da den
ellers nedsynker til et dødt Bundfald; af hiin hellige Kilde maa
den stedse fornye sig, for som en stedse rindende Livsensstrøm At
^gyde sig over Alt, hvad der isandhed skal voxe og trives i
Folket. Intet er vissere, end at uden denne stadige Forfriskelse,
uden denne levende Communication med Ideens Høider og den
universalhistoriske Udviklings classiske Perioder, vil Folkelivet ef-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
