Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvorfra hans Herlighed tilbagestraales. Hver Folkekirke
har sin af Kristus luttrede nationale Særegenhed. Hvo
der taler imod dette, han forstaaer enten ikke hvad han
siger, eller han staaer, ubevidst, halvbevidst, bevidst,
under en fremmed Folkeligheds Indflydelse. Men jo
klarere vi i Kirken blive os vor Folkeeiendommelighed
bevidst, dens Berettigelse forholdsviis og Grændserne for
denne, desto lettere kan vi beherske den, at den ikke
skal forgribe sig paa det Hellige.
Nordboen, den danske Mand ogsaa som Kristen
horer til et Folk med dyb Sands for Historien og har
nu sin Maade at tage en Ting fat paa. Hvo der
kommer til ham med tydsk skolastisk Spidsfindighed,
Op-styltning, Rörsomhed, luftig Betragtning, han enten bliver
ikke forstaaet, eller han gjör sig latterlig — som bekjendt
er vort Talent til at finde det Latterlige tennyielig
udviklet — eller han forskruer den danske Natur og gjör
den til et Vrængebilled. Nei, til Danske skal man komme
paa Dansk ogsaa med det Hellige, vore Reformatorer
gjöre vel i at hævde, „at Apostleme hertillands vilde
have talt ret Danske.Til os Danske skal man komme
med en livlig, jævn og ligefrem Fremstilling af Tingen
og maa ikke glemme at tage det praktiske Hensyn. I
saa Henseende er der Meget at oprette og Meget at
skabe Nyt, thi vi har længe været slemt forfuskede.
Det er jo först i vore Dage, Spirerne ret blive synlige
til Eiendommeligheden i den danske Theologi, jeg
nævner de to store, saa vidt forskjellige Aander, Grundtvig
og Sören Kierkegaard.
Jeg taler nödig Tydskland for nær, jeg glemmer
ikke, vi derfra fik Reformationen, en Mængde
Kundskaber og Stødet fremad i mange Retninger. Det er det
lærde Folk, det er det Folk, der efter Grækernes
Blomstringstid har grundet dybest over Livets Gaader. Vil
man sée, hvad Filosofien har at byde, hvor der ikke etf
Kjendskab til tydsk Litteratur, saa læse man Lord Broug*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
