Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hams filosofiske Arbeider, de er til at faae Ondt af;
Bevidstheden herom gjör sig nu ogsaa gjældende i
Frankrig* og England, og det i den Grad, at den er nærved
at overvælde Forfatterne. Tydskland har store Navne
i Videnskaben, i Kirkehistorien for Tiden Neander,
Hagenbach, Haase, Gieseler, Böhringer, Thiérsch, der
efter sin Stiil og Færd næsten hörer hjemme i
England, foruden mange Flere. Men hvilket löst og luftigt
Spil med Ideerne derude, hvor tærskes ikke bestandig
Langhalm i Hegels Lade; hvilken „Kulsvierfilosofi44,
som Holberg kalder det, hvilken mærkværdig Mangel
paa Sands for Livets Fordringer, hvilken Ubehjælpsomhed!
Den nyere tydske Litteratur er næsten sunken ned til en
alexandrinsk Materialsamling, til uhyre Masser af
Forarbeider, man föler sig heelt benauet om Hjertet i den,
ligesom i et Pulterkammer, hvor Alt er smidt mellem
hinanden. Det er ikke Noget, jeg alene siger, det er
sagt höit nok paa Tydsk af en ægte tydsk Mand, Bunsen
i hans Hippolyt. Og bilder man sig ind, at Tydskerne
i deres lærde Theologi ere frie for national Eensidighed,
saa bedrager man sig storlig, Mange af dem, der raabe
höiest imod den, stikke alligevel dybest midt i den til op
over Örene. Betragt blot dette Apparat af lærde Noter,
som altid pryder deres Værker! Det maadeligste tydske
Skrift bliver ikke glemt, men man skulde troe, at Tydsk
og Theologi vare Eet, saa sjælden seer man en fremmed
Forfatter nævnet. Det er, som om Franskmændene
ikke havde en Fleury, Basnage, Villemain,
Englænderne ikke en Milner, Neanders Forgænger, en Blunt
og Milman. Jeg anseer det derfor som en særegen
Forpligtelse for mig ved given Ledighed at henlede
Opmærksomheden paa kirkehistoriske Skrifter i disse 2
Litteraturer, ligesom fremforalt i vor egen, den nordiske.
I det Hele vil jeg sige: lad os af Tydskerne lære
alvorlig Forskning, af Franskmænd og Englændere historisk
Kunst, af de förste at bære Steen til Bygningen, af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
