Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fylde skal alle Menneskehjertets Længsler opfyldes,
Idealerne paa alle Punkter beherske det virkelige Liv.
Som Kirkens Historie begyndte med et Underværk,
saa-ledes ender den ogsaa. Den sidste Skikkelse af Kirken,
der varsles os, er den, Johannes saae i Synet, det
himmelske Jerusalem, mere straalende end Solen. Sandelig,
har noget Folk glimrende Udsigter i Fremtiden, saa har
det kristne det; ikke med elegiske Fölelser, nei med
Seirens sikkre Haab skal dets Historie derfor fortælles.
Ved Siden af den almindelige Kirkehistorie bör
Dogmehistorien have sin selvstændige Plads. I
Kirkehistorien maa, som jeg har udtalt, Dogmehistorien
underordnes, kun saameget eller saalidet hörer med, som
skaffer sig Indflydelse paa Begivenhedernes Gang i det
Hele. I Dogmatikken maa Dogmehistorien ligeledes
underordnes, idet kun det kommer i Betragtning, som
belyser Dogmets Begrebsudvikling. I den selvstændige
Dogmehistorie derimod have vi at gjöre med Dogmets
Genesis, dets Fremkomst og Væxt i Historien. Som
dogmedannende optræde de 6 til 7 förste, de ökumeniske
Aarhundreder, der have endt sin Gjerning paa 6te
ökumeniske Synode, den saakaldte 1ste tiaillanske i
Konstantinopel 680. Middelalderen fremsætter Anskuelser om
Dogmet, ofte særdeles aandrige, det tager ligesom Tillob
til en Dogmedannelse, dog udenat bringe det’dertil.
Men umiddelbart efter Reformationen bliver det Alvor,
saavel i Pavekirken som i de protestantiske Kirker
fastsættes Dogmerne med en væsenlig polemisk Retning.
Her gaaer Dogmehistorien sammen med Symbolikken
eller Videnskaben om det i Symboler fastsatte,
forholds-viis afsluttede Lærebegreb i de forskjellige Kirker. Denne
Videnskab viser sig da som Slutsteen for Dogmehistorien.
Efterat der saaledes er talt om Studiet af de
almindelige kirkehistoriske Discipliner her ved Höiskolen,
vilde det være paa sit Sted at omtale Studiet af
enkelte Partier. Der giVéS Höiskoler, som r England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
