Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8torium nedsat en Comité, hvori Architekten, Inspekteur
Bindes-b ö 11 havde Sæde som bygningskyndigt Medlem. Denne Comité
skulde gjöre Forslag til en almindelig Plan for Universitetets
tilbage-staaende Bygningsarbeider eller til Bebyggelsen af den Universitetet
tilhörende Fiirkant. Comitéen afgav sin Betænkning den 26de April
1844* Först antog man at en Museumsbygning vilde komme til
Opførelse, deri foreslog man tillige anbragt endeel Localer, man
savnede i Universitetsbygningen, navnlig Examinationslocaler og en
större Sal, der kunde rumme 500 Personer, til Brug ved
Forelæsninger, der vare talrigere besögte, og til de academiske Disputationer.
Senere skulde der saa tænkes paa Opførelsen af en ny
Bibliotheks-bygning paa den ubebyggede Grund ud til Krystalgade; men herved
blev det ogsaa; hverken en Museumsbygning ellev en
Bibliotkeks-bygning blev dengang opført.
Endelig i Februar 1852 nedsattes en ny Comité, som skulde
meddele Consistorium Betænkning og Forslag angaaende
Tilveiebringelsen af et nyt Locale for Universitetsbibliotheket. Som
bygningskyndigt Medlem tilkaldte Comitéen Inspecteur Bindesböll. 1 et
forelöbigt Möde samme Foraar udvexlede Comitéens Medlemmer
deres Anskuelser og Önsker med Hensyn til Bibliotheksbygningena
Indretning, men saa langt var man fra at opstille et bestemt
Program, at selv det Spörgsmaal, hvilken af de to Grunde, ud til
Fiolstræde eller ud til Krystalgade, man skulde vælge, blev staaende
uafgjort. Först et Aar efter holdt Comitéen sit næste Möde 5 da
fremlagde Architekten en fuldkommen færdig Plan til en ny
Biblio-theksbygning. Denne, som for större Sikkerheds Skyld, ene skulde
udføres af Steen og Jern, skulde efter Planen have en Længde af
124 Alen, en Dybde af 80 og en Höide indtil Overkanten af
Gesimsen af 23 Alen. Bygningen skulde indeholde tvende omtrent 7 Alen
höie, hvælvede Hovedetager (foruden Kjælder- og Loftetage). I
hver af Hovedetagerne skulde der löbe en 5 Alen bred Gang midt
igjennem efter Bygningens Længde. Fra hver af de to lange
Ydervægge skulde der gaae 14 grundmurede Tværvægge hen til den
lange Gang, som, idet de bar Hvælvingerne, tillige paa hver Side
af Gangen dannede 15 særskilte Celler, hver. omtrent 12 Alen lang
og (paa nær de lidt smallere Yderceller) 7 Alen bred, oplyst af et
5 Alen höit og S’/» Alen bredt Yindue. I nederste Etage skulde en
Midter-Celle danne Vestibulen, de to nærmeste Celler paa den ene
Side to Læseværelser, paa den anden Side Udiaansværelse og
Arbeidsværelse ; to Hovedtrapper i Midten og Bitrapper ved Endemurene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
