Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skulde danne Forbindelsen mellem Etagerne. De 55 egentlige
Biblio-theksceller afgav Rum til henimod 12,700 Alen Hylder.
Under 9de Septbr. 1853 afgav Comitéen sin trykte Betænkning.
Majoriteten meente, at man burde gaae ind paa den forelagte Plan 5
naar alle Tvermurene bleve dækkede af Reoler, vilde nok den store
Midtergang for Öiet forene alle Cellerne til een 6tor Sal. To
Læse-værelser, der hver for sig vare lidt större end det ene i det
nuværende Locale, havde sine Fordele fremfor eet större, men medförte
rigtignok ogsaa sine Ulemper. Hvad det Ydre angik, burde man
give Konstneren saa frie Hænder som muligt, naar blot det Indre
paa den bedste og meest passende Maade opfyldte sin Bestemmelse;
hvilket i höi Grad var Tilfældet med Bindesbölls Plan. Kun eet
Spörgsmaal deelte Majoriteten: om det var rettest at lægge
Indgangen, og, hvad der efter Planen var uadskilleligt derfra,
Læseværel-seme mod Gaarden, hvorved man fik mere Ro og bedre Lys, men
som voldte endeel Vanskeligheder med Hensyn til Adgangen, eller
mod den temmelig snevre og mörke Gade. Majoriteten henstillede
derfor, at en Bibliotheksbygning (som efter Overslaget vilde koste
lidt over 130,000 Rdl.) saa snart 6om muligt maatte blive opfört
efter Bygningsinspekteur Bindesbölls Tegning.
Minoriteten bestod alene af dav. Etatsraad, Professor J.E. Larsen;
han rettede först sine Angreb paa Celleindretningen, og meente dels,
at man ved at antage den, maatte opgive al Tanke om
architech-tonisk Skjönhed og Anseelse ved Localet, dels at Bygmesteren, ved
af practiske Hensyn at gjöre alle Celler ligestore, havde gjort
Bog-cellerne for store og Arbeidscelleme for smaa. Den anden Anke
gik ud paa, at det efter Planen var umuligt, at lægge Indgangen
fra Gaden og Læseværelserne til Gaarden; den tredie var rettet
imod Bygningens . Ydre, der allerede i og for sig forekom ham
afstikkende (navnlig syntes Bindesbölls Plan at dække Bygningen
med et aldeles fladt Tag af 3 murede Lag af forskjelligartede Sten,
der skulde hvile paa Jernbjelker, ham ikke blot styg, men i
praktisk Henseende betænkelig) og dobbelt 6maglös, da det egentlig
kun skulde være en Sideflöi til den allerede givne
Universitetsbygning. Minoritetens Forslag gik derfor ud paa, at man skulde
for-söge enten ved samme Architekt eller ved jConcurrence at erholde
en anden Plan, hvorved de omhandlede Ulemper kunde undgaaes.
Sagen gik nu til Doms for den academiske Lærerforsamling, hvor
Architekten strax erklærede sig villig til Modificationer i det Ydre.
Ikke desmindre seirede Minoriteten fuldkomment; med 23 Stemmer
mod 7 blev det antaget, at der burde söges en anden Plan for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
