Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bort; vi kunde jo paa alting nok see, at Byen maatte blive
ödelagt. Sommetider, naar Kampen sagtnede noget, listede
jeg mig ind mod Byen for at see, om vort og vore Naboers
Huse endnu stode. Men alting var skudt ned; der var en
’ saadan Jerusalems Forstyrrelse, at jag selv, der var
barne-födt der, havde ondt ved at finde mig tilrette. Blod og Ild,
det fandt man allevegne.”
”Men hvorledes turde de komme ind i Landsbyen,
spurgte jeg ham. Og hvorledes kunde De det?”
”Aa, svarede han, jeg var saa vant til at færdes blandt
Franskmændene. Det var prægtige Folk at komme ud af
det med. Hvor der var Liv i de Karle! Tidt kom de fra
lange Marscher og vare fulde af Sved og Stöv; men naar
de havde faaet sig börstede og vaskede en Smule og faaet
en Skefuld Suppe tillivs, da var det, som det aldrig var
dem, der havde löbet saamange Mile i Stöv og Smuds; de
spadserede frisk væk igjen, de sang og dansede og trak
alle os andre ind med i deres Lystighed. O, jeg kjendte
dem saa godt, min Herre! jag havde endog engang kjört
med deres Bagage i flere Uger . . . Jeg kunde endog ret
godt snakke med dem . . . .”
”Men, afbröd jeg ham, man var vel ellers ret
velfor-nöiet her i Sachsen med at de bleve drevne ud af Landet,
• ja helt ud af Tydskland? Den Gamle blef alvorlig.
Endelig sagde han i en Tone, der viste mig, at han var mere
Sachser end Tydsker: ”Franskmændene vare vore Venner,
de forsvarede os saalænge de kunde. De vare bestandig
venlige og behandlede os godt, medens vore Landsmænd,
som de kaldte sig, fordi de talte Tydsk — eller en slags
Tydsk, lagde Sachseren til i stolt Bevidsthed om sit Sprogs
Renhed — skjældte os ud for Kanailler og behandlede os
virkelig som om vi vare det, fordi vor Konge ikke havde
brudt sine Löfter. Jeg vil ikke tale om de raae Kosakker,
der ofte fore frem som vilde Dyr. Franskmændene
under-stöttede os og vor Konge til det sidste; de Andre, sagde
han med Bitterhed, toge Kongen tilfange, talte om at afsætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
