Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham og endte med at lade ham beholde en Stump af hans
eget Land; thi hvad er det, der nu er tilbage af det gamle
Sachsen? Det meste er rövet og kommet i fremmede
Ornes Klöer . . . .”
Den Gamle var bleven ivrig. Jeg forstod fuldkommen
hans Harme. Sachsen, fordum en ansenlig Stat, var bleven
grusomt beklippet for de tre Femtedele af sin forrige
StOr-relse. Sachsen, med Rette saa stolt af at være
Reformationens Sæde, var endog blevet berövet den Stad, hvorfra
den store Bevægelse var udgaaet. Paa Wittenbergs Volde
sees ei længere sachsiske, men preussiske Uniformer.
Saaledes er det altsaa fat med den tydske Enhed.
Historiske Erindringer af en bitter Natur, politiske,
oekono-miske, folkelige og religiöse Modsætninger tillade aldrig de
dybe KlOfter at lukke sig ... .
Men paa den anden Side fik jeg her ogsaa et nyt
Bevis paa den Velvillie, hvormed den simple Mand endnu
mindes Franskmændene i de Lande, der stode under fransk
Indflydelse. Herpaa har jeg hyppig truffet Exempler
andensteds, saaledes i Rhinegnene. ”Vi have allt fra Frankrig,
intet fra Preussen,” have flere Rhinlændere sagt til mig. ”Da
var det gode Tider, der var Liv og Virksomhed overalt.
Handelen blomstrede; storartede Foretagender udförtes; vi
fik vore friere Institutioner og en ypperlig Lovbog i Gode
Napoleon, som man ikke siden har kunnet tage fra os, om
man ogsaa nok kunde have Lyst dertil . • . .”
Ikke mindre har Franskmændenes personlige
Elskværdighed, deres Godmodighed, Munterhed og Livlighed efterladt et
godt Indtryk, saaledes som jeg saae hos min gamle Sachser.
Man lade sig ikke blænde af enkelte Skribenter og
Blades hæse patriotiske Skrig; det har jo i lang Tid været en
Modesag i Tydskland at nedrive Frankrig paa alle Maader.
Et saa opskruet patriotisk Udbrud som Sangen for ”den
freien deutschen Rhein,” vil vel Ingen kunne betragte som
et sandt Udtryk af den herskende Stemning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
