- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Femte Årgångens andra Häfte. 1859 /
60

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tildrager sig Opmærksomhed og vækker Deltagelse end den,
hvor han lod sit ædle Liv.

Fölger man Jernbanen fra Leipzig til Weimar, den
saa-kaldte thyringske Jernbane, kommer man i en god halv
Time til den anselige Flække Markranstådt. Forlader man
her Jernbanen og fölger Landeveien mod Syd en god
Fjerdingvej, naaer man Landsbyen Quesitz, og efterat være
kommen igennem samme, overskrider man Grændsen mellem
Sachsen og Preussen i en Lavning, der gjennemskæres af
Grave og sumpige Vandlob. Her troede jeg, allerede at
have fundet den fra Slaget saa bekjendte ”Flossgraben,” men
jeg erfarede snart paa mine Forespörgsler, at den laa noget
længere borte. Snart naaede jeg den og fandt, at den var
et sumpigt Vandlob, der slyngede sig sagte og langsomt om
i Sletten og paa begge Sider var besat med Elletræer. En
ikke uanselig Bro förte over den, og jeg befandt mig paa
Valpladsen.

Her traf jeg da ganske den sædvanlige sachsiske Natur,
hvormed jeg allerede var saa fortrolig: et Landskab, der
kun hævede sig langsomt op fra Vandlobene; overalt
frem-böd der sig for Öiet frugtbare Marker, der bugnede af en
rig Höst, velbyggede Landsbyer med smukke Haver, hist
og her smaa Skovstrækninger, Levninger af de fordum langt
betydeligere, der efterhaanden ere forsvundne ved
Agerdyrkningens Fremskridt.

Veien, der som sædvanlig dannede en Allee af
Kirsebærtræer, förte mig snart til et net lille Hus, der var
indhyllet i Trægrupper. Paa den venstre Side af Veien hævede
et anseligt Mindesmærke sig stolt op over Træernes Kroner.

Her stod jeg altsaa paa det evig mindeværdige Sted,
hvor den nordiske Helt offrede sit Liv den 6:te (efter ny
Stil den 16:de) November 1632, endnu ikke 38 Aar
gammel. Det var netop ved Middagstid, da Solen stod paa sit
Höidepunkt, ligesom hans Lykke, hans Hæder dengang havde
naaet sin Höide.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:28:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/5-2/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free