Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den 5:te November var Gustav Adolf rykket frem fra
Weissenfels for at benytte den gunstige Leilighed til at
overrumple Wallenstein. Imidlertid blev han forsinket ved de
slette Veie, det tidlig begyndende Mörke, og især ved den
besværlige Overgang over Bækken Rippach med dens
mo-radsige Bredder, som han satte over ved Landsbyen af
samme Navn. Angrebet maatte opsættes til næste Dag.
I Nærheden af LUtzen, der var stærkt besat af
Fjenderne, forlode de Svenske Landeveien, droge tilhöire og gik
over Flossgraben og MUhlgraben, et andet lignende
Vandlob, der forener sig med Flossgraben tæt sydlig for LUtzen.
Derpaa opstillede de sig ligeoverfor de Keiserlige, næsten
ganske paa den samme Maade, som Aaret för ved Breitenfeld.
Mod Nordvest hæver Sletten sig noget, og det var paa
dette höiere Strög, at Wallenstein havde taget sin Stilling.
Hans höire Flöi stöttede sig til LUtzen, som han havde ladet
stikke i Brand, eller rettere til Veirraöllen paa denne Side
af Byen. Centrum trak sig op mod det höieste Punkt af
Sletten, det saakaldte Galgenberg, og den venstre Flöi strakte
sig henimod Flossgraben. Hele hans Hær stod altsaa
nordfor Landeveien fra LUtzen til Leipzig, hvis Grave han om
Natten lod gjöre dybere og bredere, for at de kunde tjene
til Brystværn for hans Musketerere. Af deres lid lede de
fremtrængende Svenske saa betydelig i Begyndelsen af
Slaget. Disse Grave bleve ogsaa en ikke ringe Aarsag til
Kongens Död, da han paa sin ypperlige Hest med Lethed satte
hen over dem fremfor det ham fölgende Rytteri, kom for
nær til Fjenderne og blev et Offer for deres Kugler.
Dog — det er ikke vor Agt at ville gjöre et nyt
For-sög paa at skildre* Heltens sidste Öieblikke eller
Enkelthederne i Slagets Gang. Dertil ere hine Begivenheder altfor
bekjendte. Ja, vi tör vel sige, at der er ingen Gjenstand
for Historien, der har fundet flere og mere begeistrede
Historieskrivere. Baade svenske og tydske Forfattere have
stræbt at forherlige Gustav Adolfs Minde og de Svenskes
Tapperhed. Der er vistnok kun faa i Norden, der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
