Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luthers og Melanchtons Röster — og derfra atter videre til
Wolgast, hvorfra det skulde överföres til Sverrig,’ for at
bisættes i den Grav i Ridderholms-Kirken, som Kongen selv
tidligere havde valgt sig.
Den svenske Regering — og fremfor alle Axel
Oxen-stjerna — tænkte strax paa at lade bygge ett Kapel paa
Stedet, hvor Kongen havde ladet sit Liv, ”til evig
Amindelse”, og at lade hans Billede, der ogsaa virkelig siden blev
udfört af nogle nyrnbergske Kunstnere, opstille der; men
denne Plan blev aldrig udfört. Det Eneste, der kom til at
betegne hint mærkelige Sted, var en simpel Kampesten. En
af Gustav Adolfs Rideknegte ved Navn Jakob Eriksson} der
var bleven saaret i Slaget, havde ikke destomindre fulgt
Liget til Meuchen og blev der, indtil han var bleven
helbredet. Da fik han tretten Bönder i Byen til at fölge sig ud
paa Marken, og de væltede i Forening Stenen derhen, hvor
den nu ligger. Rigtignok siges der i Egnen, at de uagtet
deres forenede Anstrængelser dog ikke kunde före den helt
hen til det rette Sted, der skal have været omtrent 40 Skridt
Længere borte i Retningen af LUtzen. Da den bekjendte
svenske Historiker Geijer i Aaret 1825 besögte Valpladsen,
viste en Bonde ham dette Sted paa en Agerren, hvor der
skal have staaet et Acacietræ, og som efter hans Sigende
endnu kaldtes der Schwedenrain. Stenen derimod er stedse
bleven kaldt og kaldes endnu den Dag idag Schwedenstein.
I 200 Aar var den simple, utilhugne Sten det eneste
Mindesmærke om Kongens Heltedöd. En General Helvig, der
havde været i svensk og siden kom i preussisk Tjeneste, viste
nogen Omhu for den, idet han lod plante’Popler og anbringe
Sæder rundtomkring den, og forsynede den med et
Underlag af hugne Sten; paa en af disse lod han indhugge den
Indskrift: Hier blieb Gustav Adolph im Kampfe fUr Geistes
Freyheit.
Da kom Aaret 1832, og med det vaagnede Mindet med
ny Kraft. I Leipzig stiftedes Gustav-Adolfs Foreningen, der
siden har utbredt sig over hele Tydskland, og virket med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
