Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saamegen Iver for den evangeliske Sag. Man besluttede at
reise et Mindesmærke, og Kongen af Preussen understottede
Foretagendet. Indvielsen skete ved en höitidelig Fest den
6:te Novbr. 1837. En Grev Eirmedel lod Monumentet
omgive med et smukt Jerngitter, og snart reiste sig et
smagfuldt lille Anlæg langsmed Yeien i engelsk Stil, der bidrager
betydelig til at forskjönne Omgivelserne og gjöre Stedet
hyggeligt.
Den gamle Invalid bad mig træde ind i hans Hus og
dele hans tarvelige Aftensmaaltid med ham. Tiden var knap,
og jeg havde en lang Yei at spadsere til Markranstädt for at
naae det sidste Jernbanetog til Leipzig; men det var mig
umuligt at afslaae den gamle Krigers hjertelige Indbydelse.
Det var ogsaa langtfra, at jeg kom til at fortryde det;
tværtimod, jeg raader Enhver, der kommer herhen, ikke at
forsömme Leiligheden til at gjöre nærmere Bekjendskab med
den brave Friedrich Altenkirch. Hans Bryst var bedækket
med Medailler og Hæderstegn, der her vare Tegn paa den
sande Hæder.
Hans Liv havde været fuldt af Farer og Lidelser, dets
Begivenheder vare værdige til Opmærksomhed og Deltagelse.
”Ved Katzbach, fortalte han mig, blev jag saaret i
Skulderen. Ved Leipzig fik jeg et Hug over Haanden af en fransk
Kyrasser, som jeg strax efter skod ned fra Hesten; siden fik
jeg et Skud gjennem Benet, og tilsidst en Kugle gjennem
Hovedet, der udrev det venstre Öie”. Han strög Haaret
tilbage, der bedækkede det, og viste mig et frygteligt Hul ind
i Hovedet. ”1 to Dage laa jeg som död paa Marken og var
allerede slængt hen mellem de Döde for at begraves, da man
mærkede Livstegn hos mig og bragte mig i Lazarethet. Her
laa jeg atter tre Maaneder mellem Liv og Död. Om
Morgenen hörte jeg ofte Lægen sige: ”Han der lever ikke til
Aften”, og dog har Gud sparet mig og siden ladet mig leve i
bele 44 Aaar!”
”Jeg har selv fölt, hvad han, hin store Forsvarer af vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
