Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
idet han havde indsect Vigtigheden af at beregne deres
Stilling for den astronomiske Topografi. I et Program, som
han udgav i August 1675, underretter han Astronomente
om den mærkelige Omstændighed, at den forste Drabant
viste sig snart tidligere snart senere end den efter
Beregningen skulde; saaledes vilde den vise sig den 16de Nov.
1675 10 Min. senere. Denne Uregelmæssighed syntes efter
hans Mening at være knyttet til Jupiters Afstand fra
Jorden. Vi vide ikke, om Bomer allerede dengang havde
for-etaaet, hvad der var Orunden hertil; men saameget er vist,
at han i flere Aar havde observeret den nævnte Uregel**
mæssighed; det siger Cassini selv*). lovrigt havde Cassini
allerede opstillet en Hypothcse, som uden Tvivl vilde have
fert ham til det rigtige Resultat, hvis han ikke havde
opgivet det Hele af en Grund, der nedenfor skal omtales.
Romer vedblev derimod med sine Forskninger og kom ved at
undersøge Grunden til denne Omstændighed til den
overraskende og mærkværdige Opdagelse af Lysets Hastighed,
idet han saa, at den omtalte Uregelmæssighed hidrørte
fra hint Fænomen. Han kunde saaledes 22de Nov. 1675
forelæse i Akademiets Møde en Afhandling de diffusione
luminis succesiva (om Lysets successive Forplantelse), som
han, i Modsætning til den herskende Cartesianske Lære,
at Lyset forplantede sig in instanti, meente ikke at være
umærkeligt for Tiden. Descartes havde nemlig opstillet den
Paastand, at dersom f. Ex. en Straale udgaaer fra Solen,
vil den i samme Øieblik, den udstraaler, naae Jorden, eller
*) M. Roemer expliqua trés ingenieusement une de les inegalités,
qu’il avait observées pendant quelques années dans le premier
satellite, par le mouvement successive de la lumiére, qui
de-mande plus de temps h venir de Jupiter h la terre, lorsqu’il
en est plus éloigné que quand il en est plus prés. Cassini:
Traité de l’hypothese des sattellites de Jupiter, mein. de
l’acad. avant 1699. Horrebow, III. 115 o. f., 241 o. f.
Hoga Cometerne 1731, 435.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
