Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med andre Ord, ingen Tid bruge til at bevæge sig. Romer
derimod viser, at det ikke kan være Tilfældet. Naar man
nemlig observerer Jupiters første Drabant i detøieblik, den
indtræder iden af Jupiter i Verdensrummet kastede Skygge,
hvorved den altsaa bliver usynlig for’os, eller i detøieblik
den igjen udtræder af samme, hvorved den igjen bliver os
synlig, da indtræde disse Momenter ikke paa den Tid, som
Beregningen angiver, men desto sehere jo længere Jupiter
er fra Jorden. Det viser sig saaledes, at, naar Jorden
er Jupiter nærmest, eller denne er i Opposition til Solen,
vil en Ly88traale fra Planeten komme 16’.26" tidligere til
Jorden, end naar Jorden er længst borte fra Jupiter eller
denne er i Conjunction til Solen. Disse 16’ 26" bruger
altsaa Lyset til at gjennemløbe Jordbanens Diameter, eller da
det Halve heraf er Jordens Afstand fra Solen, bruger
Lyset for at komme fra Solen til Jorden lige 8’ 13". Denne
Talangivelse har Rømer forresten ikke; thi efter hans
Beregning skulde Lyset bruge 28’ 20" til at gjennemløbe
Diameteren; senere Beregninger have imidlertid viist, at
hans Angivelser ere urigtige, og at .det forholder sig
saaledes, som ovenfor er berettet. Det er navnlig Bradleys Op*
dagelse af Aberrationen 1728, der har viist dette. Naar
man nu veed, at Jordbanens Diameter er omtr. 41000000
Mile, er det let at udregne, at Lyset gjennemløber 42000
Mile i 1 ",
Rigtigheden af denne overraskende og vigtige
Opdagelse tog det imidlertid Tid yderligere at godtgjøre, og vi
see af et Brev til Huygens (30te Sept. 1677)*), som havde
ønsket nøiere Oplysninger om Opdagelsen, hvorom han havde
læst en Beretning i. et engelsk Blad, at det først var i
Septbr. 1676, at han kunde forelægge Akademiet (Journal
des Slavans Dec. 1676 p. 133) Beviserne for sin Theori.
*) Horrebow III. 126—131. Huygens var tilligemed Newton
strax * gaaet ind paa den Romerske Theori, medens Cassini
modsatte sig den. Se nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
