Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
tillige saa energisk, bøiede sig dog stedse for Schweigaard,«
fortæller en av kameratene fra den tid.1)
Schweigaards overlegent utrustede personlighet, hans læs«
ning, som var saa uhyre omfattende at den vel til og med
overgik »den flittige« P. A. Munchs, og desuten netop i disse
aar bevæget sig paa aktuellere, mere almeninteressante om«
raader, hans raske og glimrende karriere, alt gjorde ham til
den selvskrevne leder for sit parti i de allerførste grundlæg«
gende aar.
Schweigaards filosofiske og literære standpunkt.
Da Vidar, det nystiftede Studenterforbunds organ, skal
sendes ut (august 1832), er det Schweigaard som først maa i
ilden med et indlæg i tidens kulturkamp.
Denne hans første artikel, som følger like efter Wel«
havens pompøse indledningsdigt, bar titelen Om Nødvendig=
heden af at indskrænke Sprogstudiets Omfang i den lærde
Underviisning og er et betydningsfuldt arbeide.
Det gir i forkortet form de idéer Schweigaard la til
grund for sit banebrytende livsarbeide.
Undervisningen, sier han, sigter, slik den er anlagt hos
os og i de fleste andre stater, paa at utdanne videnskaps«
dyrkere, den gir ingen hel og avsluttende almendannelse.
Foruten den rene praktiske nytte man har av sprogundervis«
ningen, tjener den ogsaa »til Skjærpelsesmiddel for Aands«
kræfterne« — det er sandt. Men dette retfærdiggjør paa ingen
maate det omfang som sprogundervisningen for tiden har paa
vore skoler.
Tvertom — »Forstanden . . har . . ligesaamegen Øvelse
ved at følge en systematisk gjennemført Lære om den mecha«
’) L. M. B. Aubert: A. M. Schweigaard, Kra. 1883 s. 188, sml. Sst.,
s. LIX: »Der lyttedes dog mest til Schweigaards Ord, og han betragtedes
som Overdommer ikke alene i alvorligere Sager, men ved den æstetiske
Kritik. Selv Welhaven bøiede sig for ham.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
