Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
niske Ligevægt under alle dens forskjellige Former, som ved
at anvende grammatiske Regler.«
»Sproget er kun Begrebets Tegn«, men — »det er Viden*
skaben selv vi ville, ikke dens Tegn«. »Der ligger . . en
ikke ringe Grad af Eensidighed til Grund for den Synsmaade,
at Aanden kan udvikles til en klar og omfattende Bevidsthed
ved den blotte Iagttagelse af sin egen Virksomhed uden
Hensyn til den Virkelighed, som den skal gjennemtrænge.«
Den blotte grammatiske analyse blir »tom og betydningsløs,
naar Erkjendelsen ikke befrugtes ved en rig og levende Op*
fattelse af det reelle Stof.«
Det er ikke bare den menneskelige bevissthet og dens
organer som bør undersøkes, det gjælder i likesaa høi grad
at faa tak paa den objektive virkelighet utenfor bevisstheten,
eller som Schweigaard uttrykker det: »Den fuldstændige
Dannelse fordrer Orienterthed saavel i sig selv som i de ydre
Omgivelser, saavel i hvad der er, som hvad der har været,
saavel Bevidsthed som Viden; ved at tilbagetrænge den ene
Side af Heelheden bliver Udviklingen staaende ved en
Ufuldstændighed og Halvhed, der ofte er fordærveligere end
den ubearbeidede Umiddelbarhed selv. Et svagt Syn misleder
mindre, end et Glas, der er falskt slebet.«1)
Schweigaard har med denne bestemte fremhæven av den
reelle virkelighet utenfor den menneskelige bevissthet angit
hovedlinjene i sin egen filosofiske opfatning. Han er realist
og empiriker, og gjennem hele sin omfattende virksomhet
hævder han realistens og empirikerens standpunkt uavkortet
i smaat og stort som vi senere skal se.
I en avsluttende artikel i næste nr. av Vidar drar SchweU
gaard med vægtige grunde til felts mot »den næsten gud*
dommelige Hyldest« man hittil har skjænket den klassiske
literatur; han hævder at hver enkelt literaturperiode maa
vurderes ut fra sine særegne forutsætninger; man kan umulig
i længden tillægge den ene epokes literatur nogen avgjørende
!) Vidar nr. 1, s. 2, ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
